• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies » Barer og snitter

    Lemon bars, Citronsnitter

    Af Louise | 31 Comments | Indlægget kan indeholde affiliate-links

    Lemon Bars Jeg har taget forskud på foråret med de fineste, delikate kager. Friske. Syrlige. Søde. Bløde. Sprøde. Simpelthen bare en treat til at fejre, når forårssolens spæde stråler endelig rammer gennem vinduerne.

    De skulle have været serveret til et besøg af den skønneste kvinde her i weekenden. Men desværre må hun have dem til gode - i stedet pynter de nu eftermiddagskaffen herhjemme. For selvom de nok er ment som te-kager, så kan en kop kaffe sagtens være en fin følgesven til dem.

    Lemon Bars

    Jeg har været en smule skeptisk med de her citronsnitter. Faktisk har de ligget og luret i lange tider, men med en smule ambivalent forhold til citron, så har det krævet lidt overvindelse fra min side.
    Ligeså meget jeg elsker citrusvand, citron i juicer, dressinger og mad - ja, så er den gule fætter og jeg ikke helt på bølgelængden.

    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Jeg ved ikke hvad det er. Det sure med det søde måske? Alle kager med citron tilsat får bare den her parfumerede smag, som mine smagsløg rynker lidt på næsen af. Men jeg øver og jeg lærer. Endnu kører jeg dog ikke en citronmåne ind eller spiser en pladefuld lemon bars. ....Jeg må vist hellere lige snuppe et stykke til aftenskaffen - bare lige for at øve mig ;)

    Lemon Bars

    Jeg håber ikke at I stod helt af på mine indlæg om uddannelse her i weekenden - ellers er det jo så smart med bloggen, at man bare kan glo på nogle kager i stedet ;)
    Der kommer en sidste krølle på uddannelsesindlæggene her en af dagene; 10 myter og 10 aflivninger - og så kan jeg vist ikke koge mere suppe på ultra spændende bekendtgørelser og studierammer. Kun mig selv og min evig interessante hverdag. Stadig med projektledelse, innovation og Restaurant Day på dagsordenen :)

    Lemon Bars

    Lemon Bars

    Print opskrift Pin opskrift
    Tilb. tid45 minutter minutter

    Ingredienser

    Bund

    • 125 g blødt smør
    • 50 g sukker
    • 130 g mel

    Fyld

    • 3 æg
    • 300 g sukker
    • 1 spsk revet citronskal
    • 1 dl citronsaft
    • 65 g mel
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Bund

    • Pisk smør og sukker sammen til en let og cremet masse.
    • Sigt melet i og saml dejen sammen.
    • Pres dejen ud i en smurt bageform (20x20) til en bund.
    • Sæt bunden i køleskabet min. 30 minutter.
    • Bag bunden ved 175 grader i ca. 15 minutter.
    • Lad den køle lidt af.

    Fyld

    • Pisk alle ingredienserne sammen.
    • Hæld massen over den forbagte bund.
    • Bag kagen ved 175 grader i ca. 30 minutter til fyldet er fast.
    • Lad kagen køle helt af før den skæres ud.
    • Skær kagen ud til barer eller små firkanter.
    • Sigt flormelis udover og server.

    Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Lemon Bars

    Mere sulten?

    • Lyonsnitter - opskrift på hindbærsnitte med makronmasse
      Lyonsnitter - hindbærsnitter med makronmasse
    • Nutellakage - opskrift på kage med nutella og chokolade
      Nutellakage
    • Nøddebar med chokolade - opskrift på glutenfri snackbar med chokolade
      Nøddebar med chokolade
    • Kage med havregryn og chokolade
      Havregrynsbarer med chokolade

    Reader Interactions

    Comments

    1. Lene

      december 28, 2021 at 9:03 pm

      Tænker på at lave disse kager og en kugle hjemmelavet citronis med limoncella til nytårsdessert
      Er der nok kage i opskriften til 5 personer? Tror du det bliver for surt med surt? Jeg længes bare efter noget, der er friskt og ikke tungt. Er det virkelig mel, der er drysset over kagerne til sidst? Er det ikke flormelis? Tænker også at pynte med enten kandiserede violer eller mørk chokolade - hvad siger du?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 05, 2022 at 7:26 pm

        Hej Lene,

        Jeg ved ikke længere, om mit svar er nyttigt, da vi nu er forbi nytårsaften, men du får lige mit svar alligevel.

        Det er svært at sige, alt efter hvor mange hver person spiser, men jeg tænker, at der nemt er 1 stykke til hver, og da det er en syrlig sag, så tænker jeg, det er nok 😊

        Jeg ville nok vælge at servere den med noget sødt for at fremme kontrasten til det sure. En kugle vaniljeis eller lignende ville gøre sig godt 😋

        Det er flormelis der er drysset over snitterne. Jeg ville personligt ikke pynte dem med mørk chokolade, da det for mig ville for tung en sag 😅 Kandiserede violer har jeg ikke erfaring med, så der må jeg desværre blive dig svar skyldig.

        Håber det kan hjælpe dig lidt på vej og har du allerede bagt dem, så lad os endelig høre om resulatet!

      • Lene

        januar 30, 2022 at 8:59 pm

        De var superlækre! Og der var rigeligt!
        Opskriften fra dig blev videreformidlet 😊

        Korrekt at vanilleis havde været et meget bedre match - selvom citronisen også var god i sig selv, så havde den stået bedre sammen med fx brownie eller bare hakket mørk chokolade

        De lilla, kandiserede violer var bare lidt pynt i kontrastfarve til det lysegule.

    2. Misha

      april 23, 2020 at 11:23 am

      Hej! Jeg bagte disse lækre citronsnitter i går aftes - tak for god opskrift!. Pakkede dem i en lufttæt beholder, men ikke på køl over natten. Kan de spises i dag?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 24, 2020 at 4:13 pm

        Hej Misha,

        Det kan de sagtens 🙂

        God weekend og dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften!

    3. Gitte

      april 01, 2020 at 5:18 pm

      Vildt nemme og gode! Jeg tænker, at de ville gøre sig godt som nem gæstedessert serveret med en kugle vanilleis og et glas limoncello til!
      Tak for en dejlig opskrift.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 02, 2020 at 1:11 pm

        Hej Gitte

        Dejligt at høre at du kunne bruge opskriften :-)

        Og ja, det lyder da fuldstændig for lækkert med vanilleis og limoncello til 🙌 😋

        Hav en skøn dag!

    4. Kim

      marts 16, 2020 at 8:53 pm

      Lækker opskrift! Og til dem der synes de er for sure.
      Tilsæt en tsk vanille sukker til bunden.
      Så kommer der en smule mere sødme.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 17, 2020 at 11:16 am

        Tak for tippet Kim og dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften :-)

        Hav en god dag!

    5. Christina

      juli 25, 2019 at 10:39 am

      Hej :) hvor mange personer er der til i opskriften?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juli 25, 2019 at 2:12 pm

        Hej Christina,

        Det er svært at sige, alt efter hvor mange hver person spiser, men nok til eftermiddagskaffen :-)

        Fortæl os meget gerne om resultatet.

        Hav en dejlig dag!

      • Christina

        juli 25, 2019 at 10:19 pm

        Hej igen :)
        Jeg ved ikke helt hvordan de bliver :( jeg givet den 10 min mere end hvad der står og massen ovenpå vil bare ikke blive fast :( toppen af den er fast, men lige nedenunder er det slet ikke fast.
        Skal den bare have mere?

    6. Annette

      august 06, 2018 at 12:14 pm

      Hvor finder jeg opskrift på Aamanns citronis??

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        august 14, 2018 at 1:28 pm

        Hej Annette,

        Tak for dit spørgsmål.

        Jeg vil forslå dig at google opskriften :-) Jeg har ikke selv nogen erfaring med at lave Aamanns citronis.

        Hav en fortsat god dag.

    7. Flemming Schultz

      maj 02, 2018 at 8:50 pm

      Jeg har lige lavet denne opsrift og den smagte rigtig godt syntes jeg selv. desværre så fik den ikke gode meninger fra min familie fordi de fleste syntes at den var alt for sur selv efter at jeg sagde citronsnitter er navnet hvad havde i regnet med. der var også en som syntes at den var for sød og havde for meget sukker. derfor ville jeg vide om du/I havde et forslag til hvodan jeg kunne gøre den mindre sur uden at øddelægge opskriften som var virkelig god. Personligt tænkte jeg at hvis jeg serverede creme fraiche eller noget lignende så kunne det måske fikse begge problemer men jeg ville gerne høre jeres ideer.
      Hilsen Flemming Schultz

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        maj 03, 2018 at 1:15 pm

        Hej Flemming,

        Tak for din kommentar og spørgsmål til opskriften.

        For at citronsnitterne ikke bliver for "sure" eller søde kan du sagtens servere en smule creme fraiche til. Rør det evt. op med lidt flormelis.

        Håber resultatet bliver bedre næste gang, og at familien bedre kan lide dem med lidt creme fraiche til :-)

        Hav en fortsat god dag.

    8. Sarah

      april 24, 2018 at 7:15 am

      Hvor ser de skønne ud! Kan de fryses? 😋😋

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 25, 2018 at 10:45 am

        Hej Sarah,

        Tak for dit spørgsmål.

        Citronsnitterne kan sagtens fryses - prøv dem ad og fortæl mig om resultatet :-)

        Hav en dejlig dag.

    9. Christine

      oktober 15, 2014 at 12:22 pm

      Lige et lille spørgsmål...
      (Sidder og brygger på månedens Madklub-menu, og jeg vil gerne lave en "citronsymfoni" af en dessert i form af dine citronsnitter samt Aamanns citronis. Og alle ved jo, at nøgleordet til et middagsselskab er "forberedelse, forberedelse, forberedelse..."

      Her kommer spørgsmålet: Kan jeg lave denne kage dagen før, eller bliver det noget værre snask? Eller kan man måske bare forberede bunden dagen før?

      Hjælp! :-)

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        oktober 16, 2014 at 10:43 am

        Hej Christine

        Årh, det lyder som en skøøøøn dessert Rimelig god madklub :D
        Du kan sagtens lave kagen dagen før og bare lade den stå i køleskabet, det burde der ikke være noget problem i :)

      • Christine

        oktober 23, 2014 at 10:47 am

        Vil bare lige sige tak for hjælpen - kagen var et hit både dagen før madklubben og to dage efter. Totalt yndlingsopskrift! Har også rost den her: http://goo.gl/PUA2Vh

        :-)

        PS: Vi smed lidt hakket, mørk chokolade over. Det blev hverken kagen eller isen ringere af.

      • Loui&bearnaisen

        oktober 23, 2014 at 11:10 am

        Velbekom - lækkert at den kunne bruges :) Og at der var rester ;)

    10. Sidsel

      juni 26, 2014 at 4:45 pm

      Neeeej, kom til at bytte om på sukkermængderne i fyldet og i bunden... Har nu en grynet masse med en stor citronpmelet ovenpå... Og portionen er x4!
      Nå, men DINE citronsnitter ser gode ud! - jeg må jo bare lave dem igen snart så ;-)

      Kh Sidsel

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        juni 28, 2014 at 11:35 am

        Åhh nej! Haha, kan ikke lade være at grine lidt, det er bare SÅ irriterende når man kommer til det ;) Og x4, så er der godt nok grynet masse til hele gaden ;) Du må igang igen, for de er altså gode :)
        Og hey, tak for lidt grin, det var godt nok en skøn kommentar :)

    11. Anne-Marie Andersen

      marts 02, 2014 at 1:46 pm

      De ser bare så lækre ud. Elsker det sur søde citron tilfører. De må prøves snart. Citron er heldigvis tilladt i min low fodmap diæt.

      Kh.
      Anne-Marie

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        marts 06, 2014 at 12:08 pm

        Tak - er efterhånden også blevet ret glad for citron med sødt til :)

    12. Sine Smed

      februar 25, 2014 at 7:44 pm

      Haha, kom til at grine af din kommentar med "at man bare kan glo på nogle kager i stedet" Må indrømme at jeg bare hurtigt skimtede dine to indlæg om uddannelsen. Jeg synes det er vildt godt at du sætter fokus på de forskellige uddannelser samt det med at skifte uddannelse.

      Åh, jeg elsker citron! Jeg kan se at jeg faktisk har alle ingredienserne i køleskabet! Jubii, jeg skal helt sikkert have kage med på torsdag når jeg skal besøge min veninde. Tak for opskriften Louise.

      Svar
    13. Piskeriset

      februar 24, 2014 at 10:55 pm

      Jeg elsker citron, men jeg elsker endnu mere citron i kage! MMMM! Citronsnitter ligger på min top fem over kager - jeg fik julelys i øjnene, da jeg så dine billeder :-D

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 25, 2014 at 1:19 pm

        Men også sige at efter en halv pladefuld, så er jeg ved at kunne se de kryber op på yndlingslisten hos mig ;)

    14. A+K/Venterpaavin

      februar 24, 2014 at 9:53 pm

      Mmmh.. Som altid er jeg begejstret, citron i desserter er min favorit. Citronkage, citronfromage, cheesecake med citron osvosv., det er altid godt!

      - Anne

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 25, 2014 at 1:20 pm

        Hey, citronfromage - der kan jeg være med :D Ork, hvor er det bare alt for længe siden jeg har fået det !

    Skriv en kommentar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Primary Sidebar

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • Pølsehorn - opskrift på de bedste pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage-med-chokolade_banankage-opskrift-
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Købsbetingelser
    • Cookie- og privatlivspolitk

    Copyright © 2023 Louiogbearnaisen