Du ved hvordan din opskrift smager og derfor går du ud fra, at det gør dine læsere også. De kan jo bare læse opskriften.
Well, lad mig breake for dig.
Det gør de ikke!
De færreste kan forestille dig en ret ud fra ingredienser eller en smart overskrift!
Hvad gør at vi skal vælge din chokoladekage frem for en anden?
Præcis!
Der hvor vores søde tænder begynder at rasle - det er den opskrift, vi vælger.
Lad mig skære det ud i pap. Jeg var nemlig den mest stædige på det her punkt for 4 år siden: “Hvis bare mine opskrifter er gode, så er billederne jo ligemeget…”
Altså cirka det her scenarie:
Mel, smør, kakao, æg.. Pisk. Bag.
Blaaah…
I stedet for det her:
Et overdådigt billede af et stykke svampet, mørkt chokoladekage. Der bare ligger klar på en tallerken med en kop kaffe i baggrunden og en gaffel i siden. Klar til at du kryber ind i billedet og snupper stykket. Sætter dig til bords.
Hvad tror du mon læserne på Google, Facebook og Instagram vælger?
Der er en grund til at fødevarevirksomheder, supermarkeder, magasiner og kogebogsforlag smider mange, mange tusinde kroner efter madfotografer og foodstylister!
En opskrift. Eller et produkt. Kan. Ikke. Stå. Alene.
Så enkelt er det.
..og jeg ærgrer mig så meget over, at det skulle tage mig 3-4 år, at blive overbevist!
Mens jeg skulle have taget billeder, som passede til Louiogbearnaisen, sad jeg bare og mulede med korslagte arme. Skråsikker på, at alle andre var galt på den. Også magasiner og kogebøger. Faktisk især dem.
Madbilleder?
Phif..
Fuldstændig ligemeget.
Min opskrift med 47 ingredienser er pivlækker.
Og ingen kan gennemskue den...
[yellowbox]BONUS: Tag bedre madbilleder - få 7 genveje til professionelle madbilleder på rekordtid [/yellowbox]
Hvad vil du sælge mig?
Men jeg har ikke 50.000 kroner til en professionel fotograf!
Well, så er det jo heldigt at du kan klare det selv. Igen og igen.
Om du har en madblog. Sælger måltidskasser. Eller hjemmelavet marmelade. Om du så tager billeder til en webside om din marmelade. Eller de sociale medier.
Uhm..friskbagte scones og te på et slidt hvidt bord. Det er morgen, lyset er blødt og lige der i midten står dit produkt. Hjemmelavet stikkelsbærmarmelade og stråler. Jeg vil række hånden ind og snuppe det - snuppe et stykke af en helt perfekt sommer morgen!
Et billede af alle de ingredienser som er i måltidsposen. Spredt ud over et køkkenbord og alle de ting, som jeg skal bruge for at lave opskriften - jamen, de ligger jo også på billedet. Det hele ser så nemt og friskt ud. Jeg snupper det hele, sparer en tur i supermarkedet.
Og hov, endnu et billede.
Gryderetten er sat på et bord. Der er tallerkener, gafler, glas, servietter. En lækker salat ude i siden. Yes! Jeg er klar til at sætte mig om bordet, med min familie. Tirsdagsmiddagen ligner en million!
Jeg køber den brune måltidspose. Jeg køber lækkerhed. Jeg køber familietid om bordet. Jeg køber samvær og sunde, sprudlenede ingredienser. Jeg køber tid og overskud. For jeg behøver slet ikke tænke, ikke over maden, men heller ikke over hvad der så er i den måltidskasse jeg køber.
Jeg gætter på, at det er noget fantastisk i det, som du prøver at sælge mig eller vil få mig til at læse på din blog.
Problemet er bare at din opskrift, dit syltetøjglas eller din brune pose ikke sælger mig noget mere. Jeg vil have det perfekte liv - det skal du give mig gennem en illusion.
Jeg køber ikke dit produkt, jeg køber det som jeg ser på et billede.
Vi spiser med øjnene, vi køber med øjnene.
Lad os sige du sælger Ramen, altså nudelsuppe i bæredygtigformat og selvfølgelig sundt. Pantentglas pakket med nudler, grøntsager og krydderier - klar til, at du skal hælde kogende vand over. Jo, det ser lækkert ud... Eller faktisk ved jeg ikke hvorfor, jeg skal købe det - det er jo bare ingredienser blandet sammen i et glas.
Lad os tage dit produkt til det næste niveau. Også selvom dit produkt måske er unikt, så lad os lige tredoble dit salg!
Et madbillede.
En computer, tablet - måske et skrivebord med redskaber og bøger. Ræ'tig smart og stilet. Og så glasset med nudelsuppe der ude i siden. Skødeløst sat ind, som sad jeg selv ved skrivebordet og spiste. Og instagrammede min ultra hippe mad.
Haps, jeg snupper sådan en middag to-go. Now we're talking!
Sådan et billede kan du selv tage til netop dit brand!
[yellowbox]BONUS: Tag bedre madbilleder - få 7 genveje til professionelle madbilleder på rekordtid [/yellowbox]
Hvorfor tager du dit madbillede?
Tænk på din målgruppe. Tænk på hvornår de skal spise dit produkt/opskrift eller hvad dit produkt skal få dem til at føle.
Byg så scenen.
Madfotografering er et fantastisk værktøj, som kan have en markant og værdifuld indflydelse på din blog eller business.
Men du er nødt til at kende dit brand og din målgruppe, før du kan tage de billeder, som tager din blog eller business til det næste niveau.
For at kommunikere med din målgruppe ved hjælp af det visuelle medie, madbilledet, så er du nødt til at forstå, hvad du vil fortælle med dit billede, og hvorfor du overhovedet tager netop det billede.
Dengang jeg begyndte at spørge mig selv om det inden jeg trykkede på knappen på mit kamera, der skete der noget. Jeg begyndte at fotografere og foodstyle på en ny måde.
Knips efter knips blev mine billeder bedre. Det handler ikke om "sådan skal et madbillede se ud", men i stedet om kommunikation, ikke kun formidling.
Hvem er billedet til? En producent, magasin, blog, bog, website?
Hvad skal det fortælle?
Det hele kan koges ned til to linjer:
Det gode madfoto af xx
eller
Det gode madfoto om xx
Der er ikke noget rigtig eller forkert svar her, det hele handler om hvorfor du tager madbilledet og til hvad.
Men der er en kæmpe forskel på de to linjer i forhold til, hvordan madfotoet skal opbygges og fotograferes. Skal objektet, altså maden/produktet, være i centrum?
Eller sætter du scenen, skaber en følelse/stemning i dit billede - fortæller en historie?
Så stil dig selv de her spørgsmål inden du trykker på kameraknappen:
Hvorfor tager jeg det her madbillede? Hvad er formålet med mit madbillede?
Når du kender dit "hvorfor", så kan du begynde at tænke på hvordan billedet skal tages. Dit hvorfor definerer dit hvordan. Har du ikke dit hvorfor, så kan du ikke begynde at fotografere dit madbillede. Hvordan bliver ligegyldigt, altså foodstylingen bliver ligegyldig uden et hvorfor.
Hvad vil du fortælle mig med dit madbillede?
Kan du ikke definere, hvorfor du gerne vil fotografere denne råvare/ret/opskrift/mad, så kan du ikke besvare hvordan du gerne vil foodstyle det og dermed bliver dit madfoto aldrig rigtig godt.
Du kan tage tusindevis af billeder, uden at komme nogle steder.
Men får du løst det spørgsmål inden du trykker på knappen på kameraet, så er du på vej til at tage lækre madfotos. Dit hvorfor vil nemlig ofte besvare dit hvordan og hvad du skal have fokus i din foodstyling af billedet.
Det vil automatisk tage dit madbillede (og brand) til et nyt niveau.
Anna Emilie
Skal man have taget dit "SPEJLREFLEKS FOR BEGYNDRE" kursus for at få glæde af dit nye Food Styling arrangement?
Det gør jeg med glæde...
Loui&bearnaisen
Hej Anna Emilie :)
Nej, ikke nødvendigvis - kan du blot bruge dit spejlreflekskamera nogenlunde, så kan du sagtens deltage på foodstylingkurset.
Vi kommer til at gennemgå noget fototeknik undervejs.
Men er du fuldstændig nybegynder i dit spejlreflekskamera og usikker på hvordan du skal bruge det, så vil jeg anbefale dig at starte med fotokurset for begyndere.
Mange hilsner
Louise
Anna Emilie
I "KURSUS" har jeg orienteret mig om dine kurser og hvor i landet de er...
Hos mig selv, kan jeg forstå!
Tak!
Anna Emilie
Kompliment til bloggen, Louise!
Den er ny for mig og jeg vil glæde mig til at følge "Loui & Bearnaisen" ❤
Jeg googlede faktisk fotokurser og da jeg selv blogger om mad er dit kursus garanteret noget for mig!
Jeg koncentrerer mig om farver, kompositioner og en dramatisk lys/skygge kontrast... Jeg vil gerne blive bedre til at udnytte lysets potentiale.
Hvor i landet vil kurset være?
- Venligst Anna Emilie
Michael Holm
Hvad er det man siger ? "Smagen starter i øjnene"
Marian
Spot on, Louise!
Jeg tager ofte mig selv i at knipe løs af billeder uden at have tænkt over dem og de bliver aldrig gode. Men når jeg planlægger dem, så bliver de tit meget bedre.
Virkelig godt blogindlæg og meget relevant.
Lisa P.
Tak! Det er virkelig fedt at du deler ud af din viden. jeg vil rigtig gerne være bedre til madbilleder og lærer så meget af dine guides.
/Lisa
Maria
Fedt indlæg!
Sådan har jeg aldrig tænkt på fotografering før, men det giver super god mening.
Glæder mig til at høre mere om dit kursus, det kunne godt være noget for mig.
Mvh. Maria