Du har lige brugt 4 timer på, at bikse de lækreste kanelsnurrer sammen. Snaskede, lune står de og flotter sig på bageristen. Og yes, det skal ikke gå ubemærket hen. De skal deles. Foreviges og allerhelst trække en massiv håndfuld likes.
Du ved, der skal ligesom noget til gengæld for de 2 timers Youtube med how-to-snurre..
Så med fedtede fingre, fra den lune snurre, der lige skulle prøvesmages, hiver du smartphonen frem.
Oooog…43 billeder senere.
Hmm.
Billederne svarer bare ikke rigtig til virkeligheden!
Gule.
Slørede.
Skæve.
Mundvandsløbende?
I get it.
Been there, done that...
Men hey.
Den tid er ovre.
Du kan sagtens tage mundvandsløbende madbilleder med din smartphone.
Uden 17 filtre.
Uden nogen snert af talent.
Uden at skulle spise tørre, kolde kanelsnurrer.
Den er god nok!
Jo jo.
Jeg skal da være den første til, at indrømme at jeg knuselsker mit spejlreflekskamera. Det er bare ufatteligt upraktisk, når der står nybagte snurrer og råber på kaf.
Men på Facebook og Instagram skal de. Er du vimmer.
Så da Huawei pitchede det nyeste skud på stammen; Huawei Mate 9 Pro, udviklet sammen med Leica til, at tage sprøde billeder. Well..så gik der lige præcis 3 sekunder, før jeg var på.
Det bedste kamera som findes, er det du har med.
Her kunne du så tro, at jeg så disker op med alenlang liste af smarte specifikationer og features.
Det gør jeg ikke.
Huawei og jeg har i stedet teamet op i et samarbejde om, at gøre dine madbilleder bedre. Ikke bare i et enkelt, gnallet blogindlæg. Næ nej, de sidste uger har jeg bag kulisserne arbejdet på en videoserie i 3 dele, hvor jeg guider dig til, at skabe bedre madbilleder med din smartphone.
Så.
Krudt op i smartphonen. Lad missionen starte. Den allerførste video ligger allerede klar til dig. Venter utålmodigt.Vi starter helt basic, taler lys og hvidbalance. Lægger grundlaget for det gode madbillede.
Keynotes
- Fotografer i dagslys
- Find dit fokuspunkt
- Bestem mængden af lys
- Juster hvidbalancen
Pro tip
- Er der meget mørke skygger i dit billede, kan du bruge et stykke hvidt papir eller en hvid serviet til, at reflektere lyset ind i dit billede og få oplyst skyggerne/få mere lys ind i billedet.
- På en restaurant eller cafe er det ofte et must - hvide menukort er din bedste arbejdsmakker.
Stay tuned - om få dage lander video 2. Vi gennemgår linjer, dybdeskarphed og hvordan du kan bruge hele molevitten til, at gøre dine madbilleder endnu bedre.
Arhmen, kan du mærke det?
Vi vælter Facebook og Instagram med forrygende madbilleder taget hurtigere Mokkamasteren kan brygge en kandefuld kaf’ :)
Hashtag #enkludtilmundvandet er rødglødende.
Mia
Hej Louise
Har du selv lavet videoerne?
Vil rigtig gerne lave mere video og din er virkelig god og professionel.
Hvilket udstyr bruger du?
Loui&bearnaisen
Hej Mia
Tusinde tak :)
Ja, jeg har selv produceret videoerne.
Mht. udstyr, så bruger jeg mit spejlreflekskamera canon 60D, lavaliermikrofon, g Adobe premerie pro til redigering.
Mange hilsner Louise
Mette
Hej Louise
Kommenterer ikke normalt, men bliver altså nødt til at sige at du gør det virkelig godt.
Du tager bare sponsorede indlæg til et nyt niveau og de er altid en fornøjelse at læse.
Rigtig flot video. du er skøn og naturlig.
TAk for den bedste blog.
Mvh. Mette
Marianne
Super video :)