Det er et eller andet over mormors hønsesalat. Det har det der hemmelige touch, der ikke er andre der kan ramme. Selvom opskriften er præcis den samme, er den aldrig helt som mormors.
Men det er nu alligevel ret tæt på og derfor er den opskrift på hønsesalat er altid et kæmpe hit på frokostbordet i familien.
Den er fyldt med smag, bid og så er den super nem at lave.
Lad os hurtig suse over opskriften,
Hvilken kylling skal jeg bruge i hønsesalaten?
Allerbedst er en hjemmekogt kylling kogt med grøntsager, så den har masser af smag. Eller en kylling, som er stegt i ovnen eller på grill - måske du har rester fra aftensmaden?
Har du ikke lige rester af kylling på lager, så kan du købe dig til kogt kyllingekød i supermarkedet eller hurtig stedet et par bryster på grillen eller panden. Lækkert er det også, hvis du napper en grillkylling fra delikatessen i supermarkedet, som igen har masser af smag.
Friske asparges eller asparges på dåse?
Mormor bruger altid asparges på dåse i opskriften her, da lidt af vandet derfra også bruges. Husk at dræn dine asparges godt i en sigte, så du ikke får en vandet hønsesalat. Du kan også fint bruge friske asparges, som du har kogt.
Kan jeg bruge en 9% cremefraiche eller skyr?
Det kan du godt, men de vil ikke give helt samme cremethed og smag, som en cremefraiche med 18%.
Skal karry brændes af på panden først?
Nej, det behøver du ikke.
Kan hønsesalaten laves på forhånd?
Jeps, det kan du sagtens. Vent med at vende bacon i indtil servering, så det stadig er lækkert sprødt.
Flere opskrifter på hønsesalat?
Nap dem her.
- hjemmelavet hønsesalat på græsk yoghurt
- Rugboller og hønsesalat med estragon
- Kyllingesalat med pistacienødder
Ingredienser
- 100 g kogt kylling
- ½ æble
- 50 g vindruer
- 60 g hvide aspargessnitter
- 60 g ærter
- 100 g bacon, tern eller skiver
- 1 dl cremefraiche, 18%
- 4 spsk mayonnaise
- 1-2 tsk karry
- 1 spsk vand fra asparges
- 1 spsk citronsaft
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Cremefraiche, mayonnaise, karry, aspargesvand, citronsaft, salt og peber røres sammen og smages til
- Skær kyllingekødet skæres i grove tern eller riv det fra hinanden med en gaffel.
- Skær æblet i små tern og halver vindruerne.
- Dræn aspargesnitterne godt i en sigte og halver dem.
- Steg baconen sprød på en pande.
- Vend det hele sammen undtagen bacon.
- Drys bacon over hønsesalaten lige inden servering.
Tina stokholm
Hej
Fantastisk kyllingesalat, opskriften hvor mange personer er den til.?
Louiogbearnaisen
Hej Tina,
Tak for dit spørsgmål og interesse i opskriften.
Der er til cirka 4 personer i denne opskrift, hvis den køres på et frokostbord :-)
Hav en skøn weekend!
Helle
Hvad med lidt grønne asparges hoveder ?
Loui
Hej Helle,
Tak for dit input.
Grønne asparges hoveder lyder som en god idé.
Lad mig endelig høre, hvordan hønsesalaten smager, hvis du prøver det af :-)
Hav en dejlig dag.
gitte loudrup
opskrift til hvor mange personer?????
Louiogbearnaisen
Hej Gitte,
Der er til cirka 4 personer i denne opskrift, hvis den køres på et frokostbord :-)
Hav en dejlig dag!
Gitte
En rigtig dejlig hønsesalat. Mums den er god og både æbler og vindruer klæder den rigtig godt.
Næste gang vil jeg prøve at tilsætte lidt svitset champignon også :-)
Hvilken % creme fraiche bruger du, jeg synes min dressing blev lidt for flydende? :-)
Mange hilsner fra Gitte.
Loui&bearnaisen
Hej Signe
Skønt at høre at du kunne lide salaten :) Ork ja, champignon vil være top-lækkert.
Jeg bruger altid en 18% cremefraiche - synes en 9% bliver for sjasket og kedelig.
Gitte
Tusind tak for svar :-)