Vi kan det der med lys. Og vinkler. Og dybdeskarphed. Vi er egentlig ret godt kørende med madbillederne.
Fik du ikke du ikke første og anden video med i serien om bedre madbilleder, så kan du se dem lige her:
Video 1: Lys og hvidbalance
Video 2: Vinkler og dybdeskarphed
Så.
Er der mere i godteposen?
Ja da!
Lad os tage dine madbilleder til det næste niveau - lige nørde en smule i dag. Faktisk er det her nok, den teknik indenfor fotografering, som har gjort den allerstørste forskel i mine billeder.
Eller det er det. Uden tvivl.
Det at opbygge et billede, at bruge en komposition til at placere elementer på bedst mulige måde for øjet.
Det var en øjenåbner uden lige og der er da også et helt modul dedikeret til komposition på Foodstyling Masteclass. Havde jeg bare vidst, hvilken forskel det kunne gøre for mine billeder, havde jeg brugt mindst ligeså meget tid på komposition, som på at finde de rigtige tallerkener da jeg startede ud.
Og hold nu op, jeg har brugt dagevis i genbrugsbutikker og på Nettos spothylder..
Så smider du også dine elementer ind i de madbillede på må og få. Flytter lidt rundt. Justerer. Og alligevel føles billedet bare ikke heeelt i balance. Mangler du den magiske formel? Så er det nu, at du skal spidse ører.
Her i video 3 gennemgår vi den helt klassiske kompositionsregel, som har sparet mig utallige hårudtrækkende minutter. Timer. Bag smartphonen.
Om du sidder på en restaurant. Overdådig brunch på den hippe cafe. Til et event med sprøde, smarte kanapéer. Eller har disket op med hjemmebagte boller til hele familien.
Den her kompositionsregel redder dit billede - guider dig til præcist, hvor du skal placere tallerkener, glas og mad.
Slut med gætværk eller grave efter den kreative muskel. Den kan godt være ret langt væk, når familien råber på mere kaf' og varm kakao..
I hear you!
Efter video 3 har vi klaret den sag.
Og nåhr ja, også lige efterredigeringen af dit madbillede. Det er vigtigt. Billedet skal have det sidste touch og det behøver ikke kræve indhentning af 14 apps. Med en hurtig tommelfinger er den ged barberet. På 1 minut.
Og du kan drikke din (stadig) skoldhede kaffe, spise lune boller, mens det plinger ind med likes og gode vibes til dit forrygende madbillede.
KEY NOTES
- Brug Rule Of Third
- Placer dine elementer på linjerne
- Efterrediger dine billeder
- Lysstyrke
- Kontrast
- Skarphed
- Fremhævning
- Skygger
- Hvidbalance
- Gå efter et naturligt udtryk
PRO TIP
Et ulige antal elementer i dit billede (3, 5, 7 osv.) fungerer bedre end et lige antal elementer.
..
Det var sidste video i videoserien med Huawei. Jeg håber du kunne bruge tipsene og får taget nogle helt forrygende madbilleder med din smartphone. Det er altså muligt, og du kan også sagtens gøre det :)
Lad det skylle ind over Facebook og Instagram med mundvandsløbende madbilleder - missionen og hashtagget: #enkludtilmundvandet forsætter derudaf.
Husk.
Der er ingen stor forkromet hemmelighed til madfotografering og foodstyling. Det handler om, at lære hvilke teknikker, strategier og redskaber, som virker og hvordan du bruger dem.
Huawei og jeg har i stedet teamet op i et samarbejde om, at gøre dine madbilleder bedre. Ikke bare i et enkelt, sølle blogindlæg. Næ nej, i en videoserie i 3 dele, hvor jeg med Huawei Mate 9 Pro guider dig til, at skabe bedre madbilleder med din smartphone.
Klik her og se video 1, som handler om lys og hvidbalance
Klik her og se video, som handler om vinkler og dybdeskarphed
Marie
Hi Louise
Har fulgt din fantastiske videoserie og du gør det så godt. Dejligt med annonce indlæg, som er så gennemarbejdet og fulde af brugbar værdi. Synes virkelig altid du gør det så godt med dem.
Jeg har været fast læser i 5 år og du er stort set den eneste blogger, som jeg efterhånden gider at læse med hos. Bliv endelig ved med det gode arbejde.
- Marie
Loui&bearnaisen
Hej Marie
Tusinde tak, hvor er du bare sød - det betyder mere end du aner, at du synes det :)
Hav en fantastisk søndag.
Mange hilsner
Louise
Jonas
Kan man også få de der linjer på en IPhone?
Loui&bearnaisen
Hej Jonas
Du kan gå ind i instillinger og Foto&kamera og slå "Net" til :)
Louise Petersen
Hej Louise
Tak for en meget brugbar og fin videoserie
Er lidt nysgerrig. Har du haft et filmhold på videoerne eller hvordan?
Synes videoerne var rigtig gode og med fed stil, som vi godt kunne bruge i vores virksomhed.
P.S. Købte Huawei lige inden din videoserie kom på og det er godt nok en lækker telefon.
Loui&bearnaisen
Hej Louise
Tusinde tak, det er jeg glad for at høre!
Nej, jeg producerede selv videoerne :)
Mange hilsner
Louise
Morten
Den bedste og fedeste mobil på markedet!
Kia
Hej Louise
Tak for en super god videoserie! Øv den allerede er slut.
Jeg har fulgt ivrigt med og lært rigtig meget, du er en virkelig god formidler :)
Loui&bearnaisen
Hej Kia
Tusinde tak, hvor er det dejligt du fulgte med :)