Ugen hvor pumpen og jeg blev forenet, kom en skøn kasse fra Konnerup og Co., fyldt med lækker lakrids.
Konnerup og Co. er oprindeligt et chocolaterie, men laver også lakrids, karamel og vingummi. Alt i meget lækker kvalitet.
Lakrids er ret hipt for tiden, og bruges i alt fra det søde, til det salte køkken - især John Bülow lakrids er kendt af de fleste.
Jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk overfor pakken, da jeg egentlig bedst kan lide gode, reelle piratos - den store slags ;)
Men smagsprøverne på lakrids, både salmiak, sød og chokoladeovertrukket var altså mægtig gode. Så jeg fik ret hurtig lyst til at kaste mig ud i eksperimenter med pulver og sirup. Og til hvad? Først var jeg fuldstændig blank, men så kom ideerne ellers farerne, i stride strømme.
På liste står der lige nu: Kylling marineret i lakrids, rugbrød med lakrids, småkager med lakridsstykker. lakridssnegle, lakridsdressing til salat og selvfølgelig lakridsis. Men den første blev en brownie med lakrids!
[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]
Jeg tror, at der er ligeså mange meninger om lakrids i mad, som der er smagsløg. Jeg kan altså ikke helt forene mig med det endnu, så jeg glæder mig til at arbejde videre med det og udfordre mine smagsløg.
Brownien her gik rent ind mine testpersoner, hvor jeg lige skulle forene mig. Men med en god kop kaffe, er et lille stykke faktisk slet ikke dårligt. Smagen er mere kompleks, og dine smagsløg behøver ikke mere end et enkelt stykke for, at være glade.
Er du til lakrids ?
Ingredienser
- 125 g smør
- 100 g mørk chokolade, 65%
- 2 æg
- 150 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 100 g hvedemel
- 3 spsk kakao
- 30 g lakridssirup
- 2-3 tsk lakridspulver
- ½ tsk bagepulver
- evt. små stykker lakridsstykker, nødder eller chokolade
Sådan gør du
- Smelt smør og chokolade sammen ved svag varme. Når det er smeltet, tages det af varmen og stilles til afkøling.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en luftig, skummende masse. Det tager ca. 5-7 min.
- Smør/chokolade-blandingen vendes i æggemassen, sammen med lakridssiruppen.
- Mel, kakao, bagepulver og lakridspulver blandes sammen og sigtes i dejen. Vend det forsigtig i, indtil dejen er ensartet og glat.
- Kommer du lakrids, chokolade eller nødder i dejen - vendes de i her.
- Kom dejen i en beklædt form på ca. 20x30 cm og bag den ved 180 grader i ca. 20 min.
- Stik en tandstik i efter 15 min - kagen skal ikke være blød, men hvis der hænger lidt klæg dej ved tændstikken, er den færdig. Den må endelig ikke blive gennembagt!
- Tag brownien ud af ovnen og lad den afkøle. Skær den i små firkanter, når den er kold og kom dem i køleskabet i lufttæt beholder. Som alle andre brownies, har den bedst af at sætte sig et døgns tid i køleskabet.
Mikkeline
Virkelig god brownie! Jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg synes slet ikke den hævede? Den er ihvertfald meget tynd, den jeg har lavet.
Helene
Lækker opskrift!
Jeg har dog blot ladet mig inspirere af den og har brugt Toms karameller og flagesalt i opskriften også, så kagen bliver endnu mere klæg, men samtidig friskes lidt op af lakrids/chokolade/salt kombien.. Mmmmh
Heidi
Uh, lyder lækkert med karamellerne. Er det de sorte, røde og blå karameller fra Toms? Hvordan gør du så? Skærer dem i små stykker?
Anne Mette Kehler
Hej alle sammen
Er der nogen der ved hvilken lakridssirup det skal være ? jeg har en med salt lakrid (Bulow lakrids), men så vidt jeg ved findes der også en med sød lakrid ...
Loui
Den skal være sød :)
Tina Østerbye
Fantastisk opskrift - de smager helt fantastisk. :-)
Loui
Hej Tina
Dejligt, at du kunne bruge opskriften :)
SisBerri
Jeg ELSKER lakrids/chokolade kombinationen og har gjort siden jeg smagte det for første gang for 12år siden. Så den brownie skal da helt klart afprøves - snart!
Loui
Jeg er også ved at blive omvendt ti den kombi, så er bestemt ikke sidste gang der skal laves kage med lakrids :)
God weekend
Mange hilsner
Louise