Okaaay. En stor, fed brownie! Meget sommerligt, Louise?
Yes.
For sommer-oprydningen fortsætter. Med de billeder og opskrifter, der aldrig når ud af notesbogen, google doc-dokumentet eller den fedtede lap papir, den blev kradset ned på.
I dag med en test-brownie fra et kundeprojekt først på året.
Der var tæt kapløb, men den endte med at lade pladsen for en mere klassisk sag.
Bedre?
Naaah, bare knap så voldsom ;-)
For det er den her brownie med mørk øl, masser af chokolade og en heftig chokolade ganache.
Egentlig kunne den nok kaldes en ræ'tig tung chokoladekage, men da vi kører uden bagepulver og natron, så er det altså mere til brownies-siden.
Anyway.
Den er til dig, der er kørt træt i en citron- og jordbærkager.
Dig, som kører en skoldhed, kulsort kop kaffe i 30 graders varme.
Dig, som fint spankulerer stranden tynd med brownie klæbende til tænderne.
GRATIS KAGEGUIDE:
Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang
Du får den herunder.
Men hey.
Hiver du dine brownies med på stranden, så pas på.
Ikke bare med chokoladeganache i 30 graders varme...
Men jeg garanterer dig. Der bliver trafik ved dit håndklæde og køleboksen.
Ingredienser
- 175 mørk chokolade, ca. 50-60%
- 225 g smør, blødt
- 300 g lys muscovadosukker, eller 200 g farin + 100 alm. sukker
- 4 æg
- 1 dl Guinness
- 125 g hvedemel
- 50 g kakaopulver
- 150 g mørk chokolade, grofthakket
Chokoladeganache
- 110 chokolade
- 80 g piskefløde
- 2 spsk flormelis
- Flagesalt
Sådan gør du
- Smelt chokoladen og lad den afkøle, mens du laver næste steps.
- Kom smør og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt - ca. 3-4 minutter!
- Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hvert.
- Tilsæt guinness og smeltet chokolade og vend det i.
- Bland mel og kakaopulver i en anden skål.
- Sigt det i dejen og vend det forsigtigt rundt til dejen er jævn.
- Kom hakket chokolade i og vend det rundt.
- Beklæd en bageform med bagepapir og fordel dejen heri.
- Bag ved 175 grader, alm. ovn, i ca. 30 minutter. Prik med en tandstik - dejen skal stadig være lidt fugtig i midten.
- Tag kagen ud og lad den afkøle helt på en bagerist i formen.
Chokoladeganache
- Hak chokoladen groft og kom den i en skål.
- Varm fløden i en lille gryde til lige under kogepunktet.
- Hæld fløden over den hakkede chokolade og lad det står 10 minutter uden, du piller ved det!
- Rør rundt til al chokoladen er smeltet - smag til med flormelis.
- Afkøl chokoladeganachen til den bliver tyk/smørbar - enten i et halvkoldt køkken eller i køleskabet (husk at holde øje med den i køleskabet).
- Fordel chokoladeganachen på den afkølede brownie.
- Drys med flagesalt.
Noter
**Kan fryses med eller uden ganache.
**Brug en 20 x 25 cm metalform (brownien bliver ca. 5 cm høj)
Forresten til dig, som har en blog, vlog, podcast, online business.
Og overvejer at råbe "mås", kaste et "lukket for sommerferie"-skilt på forsiden og selv smide dig i hængekøjen til midt august.
Stop.
Klik her og sus forbi solopreneurs.dk, hvor vi taler om, hvordan du bedst bruger sommerferien og forbereder dig til succes i efteråret.
Irene
Hejsa og tusind tak for en humorfyldt madblog! :)
Da min familie ikke kan lide smørcreme kan din ganache, så bruges, som opsmøring? :)
God sommer,
Irene!
Ps. Har tænkt mig at lave denne brownie, som studenterkage - den kommer til at hitte! :)
Louiogbearnaisen
Hej Irene,
Jeg har aldrig opsmurt en hel kage med den ganache, men det burde du godt kunne. Måske du skal have en anelse mere fløde i den, så den er 1:1 i forholdet mellem chokolade og fløde
Prøv det ad og lod os høre om resultatet 😊
Rigtig god studenterfest!
Mie
Hej.
Et spørgsmål til kagen her. Du skriver under ingredienser 175 gr. Chockolade ( der skal smeltes) men så står der igen chockolade nederst under ingredienser, dog kun 150gr. Hvor skal de i henne, hvis de skal i ? :-)
Der står også chockolade under toppingen, så tænker ikk de hører dertil :-)
Mvh. Mie
Louiogbearnaisen
Hej Mie,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
De 150 gr. chokolade skal grofthakkes og i dejen, efter at du har sigtet mel og kakaopulver i dejen (se punkt 7 under "Sådan gør du"). De 175 gr. chokolade er dem skal smeltes.
Håber det kan hjælpe, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Hav en fortsat god dag!
Mette
Du skriver 125 dl hvedemel. Er det 125 gram eller? Tak for en skøn hjemmeside - du er meget dygtig
Louiogbearnaisen
Hej Mette,
Tak for din kommentar og spørgsmål til opskriften.
Du har selvfølgelig ret - det er 125 gram og ikke 125 dl hvedemel. Det er nu rettet i opskriften :-)
Hav en dejlig weekend :-)
Selma
Kan man bruge andet eller evt udelukke Guinness? Hvis nu det ikke er til at opstøve? :)
Pernille
Hvor stor en form er bruger i?
Fryser man den med ganage?
Louiogbearnaisen
Hej Pernille,
Tak for dine spørgsmål.
Jeg brugte en 20 x 25 cm metalform og brownien blev ca. 5 cm høj.
Du kan godt fryse den med ganache, men jeg synes, at det er bedst at fryse den uden :-)
Fortæl os endelig om resultatet i en kommentar på bloggen, hvis du bager kagen :-)
Hav en super dag!