De nemmeste brownies, som er lynhurtige at bage og har den helt rigtige brownie-tekstur. Find opskrifter på lækre Nutella brownies med kun 3 ingredienser her.
Klar?
- Grav det fedtede nutellaglas frem fra skabet.
- Hiv æggebakken ud af køleskabet.
- Find melposen i skuffen.
Og...
20 minutter (inkl. opvask).
Så har du de nemmeste nutella brownies i byen, som ligner en halv million og smager som en hel.
BONUS: Få min gratis, ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang! Klik her og få guiden nu
For yup, de har den der helt rigtige brownie-tekstur. Du ved, ikke sådan tandklæbende fudgy. Eller chokoladekage-tør.
Niks, lige der imellem, hvor du godt ved, dine brownies ikke når fryseren, for lige en kande kaffe og haps, så er de væk! ;-)
Guide til Nutella Brownies
Okay, der er ikke meget at komme med til guiden i dag. 3 ingredienser, den er altså lige ud af landevejen, men lad os alligevel lige suse over et par fif.
Pisk æg og nutella for at få noget luft ind i æggene. Men vend melet i for at fastholde luften i dejen, samt ikke aktivere dit mel for meget.
En metal bageform er den, du skal hive ud af skabet.
Hold øje, for tid afhænger af din ovn og sådan en brownie skal bare ikke have for meget.
Hiv den ud af bageformen for ellers bager dine brownies videre i den varme form.
Uh ja, der er frit valg på alle hylder og de her brownies dur med det meste. Ekstra chokolade eller nødder er altid et hit.
Du fryser bare ned. Testet og godkendt herfra.
Flere brownie opskrifter
Nutella brownies
DET SKAL DU BRUGE
Ingredienser
- 3 æg, (150 g)
- 435 g Nutella
- 65 g hvedemel
Sådan gør du
- Slå æggene ud i en stor skål og tilsæt nutella.
- Pisk det sammen i ca. 1 minut.
- Tilsæt mel og vend det i dejen.
- Fordel dejen i en bageform (20x20 cm) beklædt med bagepapir.
- Bag ved 175 grader (alm. ovn) i 16-17 minutter - brownien skal stadig være let blød i midten.
- Tag brownien ud og løft den ud af bageformen, så den ikke bager videre. Lad den afkøle helt på en bagerist.
- Skær browniene ud i mindre stykker og spis løs!
Noter
Flere opskrifter med Nutella
Du er vild med Nutella? Nap dem her.
Mette
Har bagt den idag og den blev SÅ GOD!!!!
Louiogbearnaisen
Hej Mette,
Så dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften, og at den blev god 😊
Hav en forrygende dag!
Majbritt
Hej
Du skriver alm ovn. Kan man smide den i airfryer som jo er varmluft?
Louiogbearnaisen
Hej Majbritt,
Det har jeg ikke testet, så der må jeg blive dig svar skyldig. Men lad mig høre, hvordan resultatet bliver, hvis du prøver det af 🙂
Hav en dejlig dag!
Epcur
Jeg kan simpelthen ikke få nok af dem! Det er de lækreste brownies jeg har smagt. Nutellaen gør dem saftige og smagfulde. Jeg lavede dem til mine venner i går og de var helt vilde med dem. Jeg vil prøve at drysse lidt nødder på næste gang.
Louiogbearnaisen
Dejligt at høre at opskriften kan bruges...og jeg tænker, at et lille drys nødder bestemt ikke gør dem dårligere...tværtimod 😊
Hav en dejlig dag!