Jeg har haft en hemmelighed! Efterhånden i et par måneder, hvor jeg har arbejdet med mit hemmelig projekt. Som jo så ikke rigtig er hemmeligt mere, for du har nok allerede læst overskriften.
Det skulle lige tage mig et par dage (uger), at få det sagt, men nu er det nu og det er med en smule rystende klapren på tasteturet at jeg kan afsløre mit lille projekt for jer; En E-bog om tærter!
Har du læst med herinde længe, så er du slet ikke i tvivl om, at tærter ligger min mave nær - så selvfølgelig skal den allerførste e-bog dedikeres til dem.
Okay, den har været virkelig længe undervejs den her e-bog, det er jeg ikke for fin til at indrømme. Allerede sidste år ved den her tid gik jeg i gang med bogen, nærmere bestemt i min praktik på uddannelse. Men så kom der lige en selvstændig virksomhed, konferencer, møder og arbejdsopgaver ind fra siden. Bogen landede i skuffen. Mappen på computeren. Og mens jeg så sprang videre på postkort, innovationsprojekter, selvstændigt arbejde og en bachelor, lå den egentlig bare og ventede på bedre tider. Lumrede i mit baghoved.
Der hyggede den sig vist ret godt, for siden de oprindelig 10 opskrifter, så har jeg brygget intet mindre end 70 opskrifter mere på siden. Opskrifter som jeg egentlig godt gad smide på bloggen, meen som projektet med tærtebogen blev ved med at stjæle. En efter en.
Well, efter jeg satte sidste punktum på min uddannelse begyndte tærtebogen at råbe lidt højere og nu, mine damer og herre, lander den lige snart her på bloggen. Og allerhelst selvfølgelig på jeres hardisk.
Siden april har jeg arbejdet rimelig intensivt på projekt tærte-ebog. Researchet på, ja faktisk alle sider foreslået af den gode Google, på e-bøger og udgivelse. Eh, skal vi bare sige det er lidt sværere end som så, især når man ikke er Mac-bruger. Men lur mig om det skulle smide bogen tilbage i skuffen.
Mere research. Flere overvejelser. Og hvad med det grafiske? Tekst? Salg?
Jeg vil egentlig bare gerne takke Google, Youtube og at vi har 24 timer i døgnet. I stedet for at gøre det mest logiske (og dyre), at få kyndige folk til det, snuppede jeg 117 youtube-guides, læste side op og ned og kan med stolthed sige, at det hele i bogen har været gennem mine pølsefingre. Jeg håber sådan, at I tager godt imod den og ikke mindst får lyst til at kaste lidt flere tærter på middagsbordene.
Psst...Jeg har lidt kriller i maven, mens jeg bager den sidste tærte og finpudser på livet løs. Det har alligevel været et lidt større projekt.
...eller så er den der kriller måske bare et udtryk for min mave kæmper en smule med tærter efterhånden ;)
Og hvad er det så, den her tærtebog?
- Det er en e-bog spækket med 22 tærteopskrifter (ja, medmindre den skulle tage hele året, måtte jeg vælge ud. Æv, det var svært!)
- Tærter til enhver lejlighed. Hverdag og fest. Morgen, middag, aften. Alle ugens dage.
- Mine bedste grove tærtedeje uden smør. Og med smør.
- Opskrifter som er nemme at gå til, kan laves efter arbejde og ikke tager flere dage.
- Mine bedste 10 tips til hvordan du laver den perfekte tærte. Hver gang!
- Gode råd til redskaber og ingredienser.
- Og selvfølgelig masser af billeder og ord!
Så hvornår kan jeg købe den?
1. juni kl. 00.01., smider jeg den til salg her på bloggen.
Er det noget jeg gider?
Øh ja! Er du bare en smule glad for tærter, så ligger du søvnløs indtil 1. juni.
Henrik Hoffmann
Super flot hjemmeside :)
Jeg går selv med tanker om at lave min egen e-bog, kan du hjælpe mig lidt på vej? Hvilket program valgte du at lave din e-bog i?
Henrik
Loui&bearnaisen
Hej Henrik
Tusinde tak :) Ja, selvfølgelig. Jeg brugte Indesign til at lave min bog.
Kia
Ej, hvor fedt. Det ser rigtig flot ud :)
Loui&bearnaisen
Hej Kia
Tusinde tak :)
Signe
Ih, det glæder jeg mig helt vildt til :)
Loui&bearnaisen
Hej Signe
Årh, det er jeg bare glad for at høre :)
Nicoline
Uh det lyder lækkert! Vil glæde mig til 1/6. Hvad kommer den til at koste?
Loui&bearnaisen
Hej Nicoline
Det er jeg glad for at høre :) Prisen er ikke helt fastlagt endnu, men bliver under 100,- :)