Finally! Efter 9 år med louiogbearnaisen.dk er det endelig sket.
Jeg har ventet og ventet.
Tjekket e-mail, postkasse og brevdue.
Niks.
Ingenting.
Jeg gentager bare: Louiog-b-e-a-r-n-a-i-s-e-n.
9 år, Knorr! Come on.. don't leave a girl hanging.
Men nu, er vi der! Jeg har teamet op med Knorr - men ikke bare Knorr, vel.
Knorr og Bearnaisesaucen.
Yes, den er god nok - det er næsten for godt et match.
For here's the deal:
Jeg hiver ikke en ægte bearnaise ud af ærmet flere gange om ugen. Måneden. Eller året.
Det sker ikke.
Men sauce skal der til.
Så.
Et samarbejde om bearnaisesauce. Øh, ja tak! Det bliver ikke mere autentisk ;-)
Især også fordi vi kører en hel del Knorr herhjemme (Risret FTW). Og jeg er pjattet med det. Nemme løsninger, som bliver krudtet op med alt godt lige fra krydderier til rester fra køleskabet.
Whaat! Det kan du da ikke som madblogger, Louise?
Tjoo.. Det går nu meget godt.
Min mad-filosofi er at, det ene udelukker ikke det andet.
Du kan sagtens lægge al din energi i en toplækker oksemørbrad og spændende tilbehør og så køre en færdigblandet-salat og en Knorr-sauce til. Ingen løftede øjenbryn herfra. Det er stilen her på matriklen..
Vi skal jo også lige nå rødvin, klø den sorte slyngel bag øret og spise rigelige mængder af snacks - med gæsterne eller når bare, der er date-for-to (tre) på terrassen.
Anyway.
Bearnaisesauce. Favoritten.
Knorr har smidt nye produkter på sauce-hylderne. 100% naturlige ingredienser.
Forestil dig nu:
En meget stram, skeptisk hønse-mås af en mund. Et øjenbryn helt oppe i hårgrænsen.
Der hang mit, da jeg læste e-mailen.
Arrh, Knorr.
Ny bearnaisesauce - eller som jeg så det; bearnaisesauce i ny, med-på-moden pakning, udtænkt af et meget pebret reklamebureau.
Jeg har ventet i 9 år - lad mig nu bare skrive stolpe op og ned om den klassiske bearnaisesauce. Promovere den herfra, til månen og hele internettet omkring.
Jeg er vokset op på det klassiske brev, har hevet det med mig og det er det, vi kører i hverdagen herhjemme. Den bearnaise dur.
Vi er like this 🤞.
Onsdag:
Jeg står i Bilka. Ulvetime. Spærrer hele Knorr-hylden og hiver saucer ned. Vender, hiver luppen frem og gennemlæser alt. Sammenligner, læser og vurderer.
Jep, irriterende type. Der var da også et par udstående øjne eller fire klistret på mig. Måske var det luppen? Eller de mel-hvide ben som var røget i en shorts?
Nå.
Okay, bearnaisesaucerne var ikke ens.
Langtfra.
Der var æg, estragon og ret få ingredienser i den nye kammerat. Og det med, at den kun indeholder ingredienser, som du genkender er egentlig rigtig nok.
Det burde varme et fødevare-fagligt hjerte. Yes, jeg har gennem min uddannelse gennemtæsket emballage-bagsider, gransket de ord ingen helt ved, hvad er og lært kemien bag fødevareprodukter.
Der er bare lige det, der med smag. Det kan du ikke læse på en bagside.
Dagen efter:
Kylling og pasta til aftensmad. Kæresten aka. saucekongen herhjemme griber ind i sauceskabet.
Whaaat! Hvad er det!
Krisetilstand. Febrilsk gennemsøgning af skabet efter den "rigtige". Der skal bare ikke pilles ved den klassiske bearnaisesauce.
Men i sagens tjeneste blev den "falske" brygget sammen og .. wait for it:
Den her nye bearnaisesauce er faktisk ret god. Det er lidt irriterende. Men med mere smag, mere dybde, mere fylde, mere syrlighed, så er det altså svært at være på tværs. Vi tager den lige et step eller 5 op her.
Kast den i kurven næste gang du er ude og proviantere. Giv den et forsøg.
Og lur mig om jeg ikke har en sag i ærmet, du kan testet saucen på:
Vi kunne køre en klassisk pasta/kylling-ret. Eller en stor, fed steak.
Meen det er ikke sjov, det kender du. Vi gør noget andet. For bearnaisesauce behøver altså ikke være lig med kød. Niks, det her er til dig, der sagtens kan springe på en kødfri dag.
Du får: Grillede gulerødder med kerner, kikærter og bearnaisesauce
20-30 minutter så er middagen klaret.
De nye, lækre gulerødder med top er geniale at grille. Og ikke nok med det, så er de pivgode sammen med estragon.
Det betyder; at: Gulerødder + bearnaise = sommerens hit.
Just sayin'
Husk at lade lidt af toppen på guleroden blive - det er rent blær.
Og jojo, du kan fint kaste et lårben på grillen også, hvis du ligesom manden herhjemme ikke kunne drømme om at krudte op i grillen uden kød.
Uanset om du kører den som hovedret eller tilbehør til grill, så er opskriften herunder. Knorrs nye bearnaisesauce finder du på hylderne nu og jep, du kan ligeså godt tage en favnfuld, nu du er der.
Den forsvinder hurtigere end du kan stave til b-e-a-r-n-a-i-s-e på indkøbslisten ;-)
Grillede gulerødder med kerner, kikærter og bearnaisesauce
Print opskrift Pin opskriftIngredienser
Gulerødder
- 1 kg gulerødder, vasket, renset og tørret
- 3 spsk olivenolie
- 2 tsk spidskommen
- Friskkværnet peber
- Flagesalt
Kerner
- 3 dl Spelt Mix, eller vilde ris, hvedekerner m.fl.
- 1 dåse kikærter, 400 g, drænet
- 3 spsk olivenolie
- Saft af 1 citron
- 1 tsk chiliflager
- Salt/peber
Ristede græskarkerner
- 1 dl græskarkerner
- 1 spsk olivenolie
- Salt
Top
- Knorr Bearnaisesauce 100% naturlige ingredienser
- Frisk estragon
- Chiliflager
Sådan gør du
Gulerødder i ovn
- Læg gulerødder i ét lag på en bageplade med bagepapir.
- Fordel olie, spidskommen, peber og salt over gulerødderne.
- Vend det med gulerødderne, så krydderierne er jævnt fordelt.
- Bag ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Gulerødder på grill
- Læg gulerødder i ét lag i en foliebakke
- Fordel olie, spidskommen, peber og salt udover gulerødderne.
- Vend det med gulerødderne, så krydderierne er jævnt fordelt.
- Grill på indirekte varme i ca. 20 minutter - vend dem undervejs.
Kerner
- Kog spelt mix efter anvisning på pakken. Dræn og lad det afkøle nogle minutter.
- Bland kernerne med kikærter, olie, citronsaft, chiliflager, salt og peber. Smag til.
Ristede græskarkerner
- Kom græskarkerner, olie og salt på varm pande.
- Rist græskarkerner til de "popper".
- Tag dem af panden og fordel på fedtsugende papir.
- Drys evt. med mere salt.
Bearnaisesauce
- Følg anvisning på pakken.
Servering
- Fordel kerne-blandingen på et stort fad. Læg gulerødderne oven og krydr med friskkværnet peber og flagesalt.
- Drys med ristede græskarkerner.
- Fordel 1 dl bearnaisesauce ud over gulerødderne.
- Slut af med friskhakket estragon og chiliflager.
- Server med en grøn salat og lækkert brød.
- (Grillet kylling, laks eller steak smager også forrygende hertil, hvis du ikke kører den kødfri)
Skriv en kommentar