Fyldte kartofler med cheddar og bacon er lækker tilbehør til aftensmad. Opskrift på lækkert tilbehør med kartofler her.
De klassiske bagekartofler var oppe at vende.
Det samme med de hasselbackte.
Og flødekartoflen.
Men der er bare ikke rigtig noget, som du danser fandango over.
Så.
Lad os spiffe middagen op med..
Fyldte kartofler med cheddar, cremefraiche og bacon.
Men hey, inden, du bruger 7 timer på en beef weelington.
Eller hiver præmie-hjorten op af fryseren, så vent.
For yup.
De stjæler spotlight, de her kartofler. Både på pral på spisebordet, når du disker op med sådan et fad og på fuld smæk på smagen.
Kunne de bare være hovedretten i sig selv?
Tjoo..
Jeg ville slet ikke være afvisende ;-)
Det samme med en velkomst-snack - det er de også ret geniale til, hvis du lige står og mangler. Til konfirmationen. Brylluppet. Eller den runde fødselsdag her i forårsmånederne.
Lad os suse over et par spørgsmål til de fyldte kartofler.
Skal kartoflerne skrælles?
Nej, brug helst kartofler, hvor du kan lade skrællen sidde på, da den holder på formen når du "maser" kartoflerne, samt giver godt bid.
Hvor mange kartofler skal jeg beregne pr. person?
Bruger du dem til hovedret, så cirka 250 g kartofler pr. person - det er cirka 4-5 små/mellem kartofler. Bruger dem i stedet, som velkomstsnack eller appetizer, så vil jeg tænke ca. 2 fyldte kartofler pr. person.
Bag kartoflerne i ovn
Fordel kartoflerne på en bageplade og dryp dem med olivenolie, salt og peber. Kom dem i ovnen og bag ved 180 grader (alm.) ovn i ca. 45 minutter til de er møre.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Lav kartoflerne i airfryer
Vend kartoflerne i 1 spsk olie og kom dem i din aifryer. Tilbered dem ved 190 grader i ca. 20 minutter.
Hvordan skal de fyldte kartofler opbevares?
Spis dem helst lune og nylavede. Du kan gemme resterne i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 4 dage - det er slet heller ikke dumt lige med sådan en snack på lager til den lille sult når, du er forbi køleskabet.
Flere opskrifter med kartofler?
Prøv dem her af:
- Knuste kartofler med krydderurter, parmesan og pinjekerner
- Bagte kartofler, porrer og kikærter
- Grøn marineret kartoffelsalat med ærter
Fyldte kartofler med cheddar og bacon
Ingredienser
- 16 små/mellem kartofler
- 1 dl revet cheddarost
- 1,5 dl cremefraiche 18%
- 4 skiver bacon
- 3 spsk finthakket purløg
Sådan gør du
Kartofler
- Kog, bag eller airfry kartoflerne afhængig af, hvad du er mest til.
- Kog: Kog kartoflerne møre i saltet vand. Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe af i 5 minutter.
- Bag: Fordel kartoflerne på en bageplade og dryp dem med olivenolie, salt og peber. Kom dem i ovnen og bag ved 180 grader (alm.) ovn i ca. 45 minutter til de er møre.
- Airfry: Vend kartoflerne i 1 spsk olie og kom dem i din aifryer. Tilbered dem ved 190 grader i ca. 20 minutter.
Fyld
- Steg bacon sprød på en pande og kom på fedtsugende papir.
- Skær i kryds ¾ dele igennem hver kartoffel. Pres med begge hænders pegefinger og tommelfinger på siden af kartoflen, så den åbner sig.
- Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir.
- Fordel 1-2 tsk revet cheddarost på hver kartoffel.
- Bag kartoflerne ved 180 grader (varmluft) i ca. 5-7 minutter til osten smelter.
- Tag kartoflerne ud af ovnen og fordel 1 spsk cremefraiche på toppen af hver kartoffel. Bræk baconen i små stykker og top hver kartoffel med bacon og finthakket purløg.
- Server straks.
Skriv en kommentar