Efter min nye bedste ven har indtaget køkkenet er jeg langsomt begyndt at få en forkærlighed for smoothies. Da de ofte er lavet på udelukkende frugt, sukker og juice, er de ikke ligefrem et hit for blodsukkeret. Men med bær, grønsager, yoghurt, mandler, proteinpulver og masser af isterninger er der ingen hindring for et lækkert mellemmåltid. Jeg elsker den friske syrlige smag, så jeg tilsætter aldrig sukker, men det er altid individuelt.
Lige pt. gør jeg brug af de mange frosne sommerbær i min fryser.
Smoothie - springfyldt med sommerbær
1 glas
- 3 frosne jordbær
- 2 spsk frosne ribs
- 2 spsk frosne solbær
- 2 spsk mandler
- 2 spsk yoghurt neutral 0,1%
- ¼ korn fra vanijlestang
- 1 spsk proteinpulver
- ca. 1 dl vand
Kom det hele, undtagen vandet i en blender. Blend mens du tilsætter vandet lidt efter lidt. Når det hele er ensartet og har den rigtige konsistens, serveres og drikkes smoothien straks.
Skriv en kommentar