Min weekendplaner omhandlede endnu en omgang møbelmaling, men desværre var solskinnet ikke med mig den her gang. I stedet brugte jeg tiden i køkkenet og fik holdt godt gang i ovnen med en hel del bagning (:
Den her uge er fyldt med dejlige aftaler, som kan veje lidt op på mit tunge, tunge pensum - så mon ikke det bliver en skøn uge? Det tror jeg (:
I dag står den på rester af denne her sag, som blev bagt i lørdags. Meget tung, meget god, meget mættende !
Ingredienser
- 1 grov tærtedej
- 4-5 løg
- 150 g bacon i tern
- ¼ squash
- 2 tsk tørret timian
- 2 æg
- 1 dl cremefraiche
- 100 g revet ost
- Salt/peber
- Muskatnød
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Steg bacontern sprød på en pande og kom dem på fedtsugende papir. Lad fedtstoffet blive på panden.
- Skær løgene i meget tynde skiver og kom dem på den varme pande med baconfedtet. Svits løgene ved svag varme - de må ikke få farve. Rør i dem med jævne mellemrum. Når løgene er blevet klare og bløde (ca. 15-20 min.) krydres de med lidt salt, peber og timian. Tag dem af panden og afkøl.
- Skær squashen i skiver. Kom lidt olie på panden og fordel skiverne der på. Steg dem møre ved svag varme.
- Kom løg og bacon i en skål. Tilsæt æg, creme fraiche, ost, peber og revet muskatnød. Bland det hele godt sammen.
- Rul dejen ud til en cirkel, på et stykke bagepapir. Dem må gerne være rustik. Fordel squash skiverne midt på dejen og kom løg/ægge-blandingen ovenpå skiverne. Pak dejen op over fyldet, som en pakke. Pensl evt. med lidt vand, for at få siderne til, at hænge godt sammen.
- Kom tærten på en bageplade og bag den ved 200 grader i ca. 30 minutter. Den skal være gylden og fast.
- Lad tærten hvile 10 minutter inden servering. Server med en salat.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
Skriv en kommentar