Vi har en beef herhjemme.
Den kører på tiende år.
For når den ene er inkarneret frederikshavner og den anden bragende århusianer, så er der ofte ord, som stikker lidt i hver sin retning.
De kommer indimellem frem. Er til heftig diskussion - og skraldgrin.
Et af dem er..
Porre.
Præcis udtalt, som det står.
Du ved, helt rigtigt ;-)
Der er århusianeren slet ikke enig, for hernede er det..
På'rre!
...
Arrrh, vel.
Og selvfølgelig var den lige oppe at vende igen med den her gode sag:
Bagte kartofler, porrer og kikærter. Rigeligt krydret, toppet med rucola og serveret med en frisk yoghurtdressing.
Nemt og lækkert tilbehør til aftensmad, som passer sig selv i ovnen. Og dur til det meste.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Både til 'naden og 'dellen. (Karbonader og frikadeller)
Så.
Lad os lave en deal:
Du må få opskriften.
Men kun hvis du lover at hive å'et ud af porre ;-)
Bagte kartofler, porrer og kikærter 101
- Du er ikke vild med rucola? Well, babyspinat eller blot friskhakket persille kan også klare den grønne top. Men rucola'en - den kan altså noget med sin bitre smag.
- Alt-i-en-pande? Det skal være ekstra nemt, got ya! Kom kyllingefilet ned sammen med herligheden, doble op på krydderi og følg ellers opskriften. Et par laksestykker i de sidste 20 minutter af bagetiden vil heller ikke være dumt.
- Vil det være lækkert med citronskiver på toppen, når det bliver bagt? 100 procent - prøv det af.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Tilbehør til aftensmad
Bagte kartofler, porrer og kikærter klarer det meste. Slå det sammen med karbonader, frikadeller, en hakkebøf eller kyllingefilet og du nem aftensmad.
Er du mere ude i en gæsteservering, så klarer tilbehøret også både mørbrad, gode oksestege eller en hel, grillet lakseside.
Vegetar?
En god salat, måske en omgang hummus og brød til dyp, så er du godt kørende.
Ingredienser
- 500 g kartofler
- 2 porrer
- 1 dåse kikærter
- 4 spsk olivenolie
- 2 tsk spidskommen
- 2 tsk paprika
- 1 tsk chiliflager
- Salt/peber
- 2 dl rucola
Yoghurtdressing
- 2,5 dl yoghurt
- ½ tsk paprika
- ¼ tsk chilipulver
- ½ tsk hvidløgspulver, kan udelades
- Salt/peber
Sådan gør du
- Skær kartoflerne i grove stykker eller hvis det er små kartofler, så halver dem.
- Rens porrer godt og skær dem i 3-4 cm stykker.
- Dræn kikærterne og skyl dem godt.
- Fordel kartofler, porrer og kikærter i en lille bradepande.
- Tilsæt olie, spidskommen, paprika, chiliflager, salt og peber og vend det hele godt sammen.
- Kom bradepanden i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) og bag i ca. 35-40 minutter til kartoflerne er møre.
- Rør yoghurtdressingen sammen og smag til.
- Fordel dressing på toppen og top med frisk rucola.
- Server som tilbehør eller som nem vegetarisk ret med en salat.
MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING
Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.
Se mere: Video: 4 genveje til bedre madbilleder
Billede 1:
-
- Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8
- Indstillinger: ISO: 200 | Lukketid: ⅛ sec. | Blænde: f/8.0
- Lys: Naturligt lys i vestvendt vindue , diffuser foran det vindue og grå plade på venstre side.
Skriv en kommentar