Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kartofler og spinat. Perfekte til både brunch og på madpakken.
Ja, det er lidt lyv.
Måske har du luret det?
Niks.
Det er ikke bare æggemuffins med skinke.
Eller det er det.
Men bare ikke allesammen.
For der blev spædet til med gravad laks i 4 af de her æggemuffins. Både fordi det er min absolutte favorit-udgave .. meeen mest fordi, at der ikke lige var nok skinke.
Det var en snyde-pakke.
Du ved, en af dem, der ser ud af en del i køledisken, du ikke lige får dobbelttjekket mængden bagpå og ja, ender op med 3 gange så meget plast, som skinke når du først få pakket ud..
Anyway.
Lad os holde humøret.
For om du bruger skinke, laks ..uh, eller bacon, så får du geniale æggemuffins.
Og lige på brunchbordet, måske til påske? Eller bare som nem, mættende snack til madpakken.
Jeg siger dig, du bliver vild med dem.
Så hav det skarpe øje med ude i køledisken.
Tjek op på skinkemængden.
Bag løs.
Både af dem eller en af de mange varianter, som du finder herunder.
Æggemufffins 101
Måske har du allerede scrollet ned og kastet et skævt øje på opskriften. Den er nem, ikke? Næsten bare en omelet i en muffinform. Eller mini frittatas. Men lad os alligevel lige suse over et par spørgsmål til opskriften på æggemuffins .. omelet muffins, mini frittatas:
Kan æggemuffins fryses?
Det helt store spørgsmål; er de fryseegnet? For jep, det vil jo være nemt lige at have sådan en omgang muffins liggende i fryseren.
Det blev testet. Og ja, det kan de, men de vil blive lidt mere bløde i konsistensen efter en tur i fryseren.
Ideer til fyld i æggemuffins?
Ja da! Sådan en omgang æggemuffins kan varieres i det uendelige:
- Bacon + ost (din favorit)
- Skinke + tomater
- Broccoli (kogt og afkølet) + bacon
- Laks + spinat
- Spinat + parmesanost
- Kylling + peberfrugt
- Kylling + asparges
Tip: For at sikre dine muffins ikke bliver for sjaskede, så kan det være en god ide at blanchere dine grøntsager inden eller svitse dem på panden, så de smider noget af væsken.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Kan cremefraiche udskiftes med andet produkt?
Jeps, er du på den lidt lettere udgave, så brug mælk. Eller vil du have dem mere cremede og har du lidt flødeost på lager i køleskabet, så er de også gode med det. Særligt også med en flødeost med smag.
Kan de laves uden mælk?
Ja, det kan de også, men du får muffins, som er lidt mere kompakte. Er du på den rene ægge-muffins, så brug 3 æg mere i opskriften.
Kan jeg bruge frossen spinat?
Yes. Bare pres det godt fri for væde, når du har optøet det og bland det gerne i æggemassen, hvis du bruger hakket spinat.
Kan kartoflerne udelades?
Selvfølgelig. Men de giver noget lækkert bid og mæthed til de bløde muffins med æg.
Hvordan opbevarer jeg æggemuffins?
I en lufttæt beholder eller frysepose i køleskabet. Der holder de sig gode i 3 dage, hvis du da ikke har nappet dem allesammen inden da.
Flere opskrifter til brunch:
- Brunchbrød med æg og bacon
- Amerikanske pandekager
- Peanutbutter Granola
- Chiagrød med græsk yoghurt og hindbær
Æggemuffins med skinke, kartofler og spinat
DET SKAL DU BRUGE
- 1 muffinplade (12 stk)
Ingredienser
- 250 g kogte, afkølede kartofler
- 150 g skinke, her parmaskinke
- 25 g frisk babyspinat
- 6 æg
- 150 g cremefraiche 9%
- 50 g revet mozzarella
- Salt/peber
Sådan gør du
- Skær kartoflerne i grove tern.
- Klip eller skær skinken i strimler/mindre stykker.
- Fordel kartoffeltern, skinke, spinat og revet ost i en muffinsplade (12 stk) foret med papirmuffinsforme eller smurt/sprayet grundigt med smør.
- Kom æg, cremefraiche, salt og peber i en skål.
- Pisk det godt sammen med et piskeris.
- Hæld æggemassen over fyldet i muffinsformene. Bank pladen let mod bordet, så æggemassen bliver helt fordel.
- Kom pladen midt i ovnen og bag ved 180 grader (alm. ovn) i 25 minutter til de er faste og gyldne.
- Vip æggemuffins ud af muffinpladen og afkøl dem på en bagerist. Her vil de falde sammen og det er helt, som det skal være.
VIDEO
MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING
Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV, på Manfrotto-tripod, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.
Se mere: Video: 4 genveje til bedre madbilleder
BILLEDE 1: Æggemuffins i muffinplade
Objektiv: Canon 50 mm f/1.8 | ISO: 125 | Lukketid: 1/60 sec. | Blænde: f/4.0
Lys: Naturligt fra venstre i vestvendt vindue kl. 14.00. Motiv ca. 0,5 meter fra vindue.
Skriv en kommentar