Pizzapakker er geniale på madpakke for både børn og voksne. Find den nemme opskrift + video på pizzapakker med ost, tomatsauce og pepperoni her.
Forleden delte jeg de her pizzapakker
Og det som bare skulle have været en hurtig søndagsvideo med rester fra fryseren lagde mine sociale medier ned. På Instagram med bunkevis af DM's. Og på Tiktok med over 1 million video-visninger!
Den der madpakke, den trænger bare til at blive spiffet op her i januar.
Du har lidt været der..
Så stik hovedet i fryseren og tøm den for sidste måneds pizzagilde.
Du ved, den der tomatsauce i den fedtede bøtte med irriterende låg fra Ikea, resten af revet ost, der nu er en hård knold og den halve pakke pepperoni, som er lige på nippet til en frostskade.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Okay, du skal også lige finde en pizzadej.
Men om du..
- Napper den helt nemme løsning med en rulle købt pizzadej (som mig)
- Krudter op for den klassiske hjemmelavede pizzadej
- Eller praler med en flerdags surdejsudgave af en dej
...det styrer du.
Pizzapakkerne dur med det hele.
Og på 2 sekunder ...20 minutter, så er madpakken, snacken til fredagsrødvinen eller "bare-fordi" sulten i weekenden klaret.
Pizzapakker
Ingredienser
- 1 pizzadej, købt eller hjemmelavet
- 1 dl tomatsauce
- 1,5 del revet ost
- 24 stk pepperoni
Sådan gør du
- Rul dejen ud til en rektangel og del den i 12 firkanter.
- Fordel tomatsauce på halvdelen af hver firkant, drys med revet ost og læg to skiver pepperoni på.
- Ford den anden halvdel af dejen ind over fyldet, så du får en trekantet pakke.
- Læg pizzapakkerne på en bageplade med bagepapir, tryk kanterne sammen med en gaffel og drys evt. med lidt revet ost på toppen.
- Bag ved 225 grader (alm. ovn) i ca. 7-8 minutter til de er gyldne og bagte,
- Tag pizzapakkerne ud og lad dem afkøle på en bagerist.
VIDEO
Noter
Skriv en kommentar