Sprøde, bløde, chewy og fudgy brownie cookies med den lækre krakelerede top. Find den ultimative opskrift på intense chokolade cookies her
Det var egentlig meningen, det skulle have været en ultranem nutella cookie efter bedste inspiration fra Nutella brownies med 3 ingredienser fra sidste måned.
Den har været til test.
Men så sneg de her sig også ind. For lige siden, jeg udviklede de her The Best Chocolate Chip Cookies, så har en havregryns-cookies været på planen. Og en ren chokolade-sag.
Og det er der, vi er i dag
En anelse forsinket.
Jojo.
Men hey, de er ventetiden værd, de her:
Store, sprøde, saftige og chewy brownie cookies
Allerbedst med en kop kaffe i den ene hånd og 1, 2, 3 styk i den anden.
Hvis du er kæmpe cookie-fan.
For de er altså heftige, de her brownie cookies og over-size - ligesom en rigtig cookie skal være
...jeg ville skippe frokosten, så er der er rigelig plads!
Bag de bedste chokolade cookies
- Pisk: Jeps, det sukker og æg skal piskes ret godt sammen for at sikre, dine cookies får den rigtige tekstur. Så ud med piskeriset og ind med en håndmixer eller røremaskine og pisk løs til æg og sukker er lyst og luftigt - det er tiden værd.
- Mix: Nope, I see you! Ikke noget med lige hurtigt at "blande" de tørre ingredienser i med håndmixeren fordi, det er nemt. Find i stedet dejskraberen frem og vend de tørre ingredienser i dejen, så alt luften bliver der og du ikke får bastante cookies.
- Vend: Det samme med det smeltede smør og chokolade. Det skal bare lige vendes i.
- Bag: Hold godt øje med bagetiden for den kan variere alt efter din ovn.
- Køl: Jaaa, det er fristende lige at nappe en hurtig happer. Men lad dem køle på bagepladen til de er faste og flyt dem herefter over på en bagerist og lad dem afkøle helt. De her cookies er allerbedst når de lige har fået lov at sætte sig.
[yellowbox]BONUS: gratis cookieguide - få hemmeligheden til bagning af perfekte cookies - hver gang![/yellowbox]
Brownie cookies 101
- Kan de laves kun med hvidt sukker? Nej, så får de ikke helt samme tekstur og smag.
- Hvilket kakaopulver har du brugt? Bare den klassiske kakaopulver fra supermarkedet.
- Kan jeg bruge en 70% chokolade? Jeg har ikke testet med 100% 70% chokolade, kun en blanding. Men giv det et skud og lad mig høre i kommentarfeltet, hvis du prøver det af.
- De er ret store, kan de laves mindre? Jep, du laver bare mindre portioner på bageplade og sænker bagetiden.
Brownie Cookies
Ingredienser
- 115 g smør
- 200 g mørk chokolade (50-65%), grofthakket
- 160 g sukker
- 100 g brun farin
- 2 æg
- 125 g hvedemel
- 15 g kakaopulver
- 1 tsk bagepulver
- ¼ tsk salt
- Flagesalt til top
Sådan gør du
- Kom smør og hakket chokolade i en skål, smelt det i en mikroovn (eller en lille gryde) og lad det køle, mens du går videre med opskriften.
- Kom sukker, brun farin og æg i en stor skål. Pisk det lyst og luftigt med en håndmixer eller røremaskine - ca. 2 minutter.
- Bland mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en anden skål.
- Sigt det i sukker/æg-blandingen og vend det forsigtigt i, så du ikke slår luften ud af dejen. Pas på med ikke at overmixe, det skal blot lige vendes i.
- Tilsæt det smeltede smør/chokolade og vend det i dejen.
- Kom ca. 3 spsk (eller brug en isske) cookiedej til en cookie på en bageplade med bagepapir. Lad det være rigeligt plads omkring hver cookie - der kan være 5-6 cookies på en almindelig bageplade. Vil du være helt sikker på, de ikke flyder sammen, så kom 5 cookies på en plade.
- Bag cookies ved 175 grader (alm. ovn) i ca. 8-10 minutter. De skal se sprøde ud i kanten, men stadig være bløde og have den krakelerede top.
- Tag dem ud og lad dem afkøle 10 minutter på den varme bageplade til de bliver faste. Drys evt. med flagesalt efter du lige har taget dem ud, det er super lækkert på de søde chokoladecookies.
- Flyt dem over på en bagerist og lad dem afkøle helt.
VIDEO
Cookie-sulten? Få endnu flere opskrifter på de bedste cookies her
Ilse
De skal helt sikkert prøves. Hvordan vil du opbevare dem så de holder bedst muligt.
Loui&bearnaisen
Hej Ilse
Håber du bliver vild med dem :) Jeg opbevarer dem i en lufttæt beholder.
Mange hilsner
Louise