One pot pasta er nem og hurtig aftensmad med alt i en gryde eller pande. Lækker opskrift på one pot pasta med chorizo, tomat og ost lige her
20 minutter.
Og så er det bare at hive panden på bordet.
Dykke ned.
I en cremet omgang one pot pasta med chorizo, tomat og ost, som klarer selv den hårdeste mandag.
Faktisk er den mest min søndags-to-go.
Når weekenden har været spækket, køleskabet disker op med ..trætte rester og sofaen råber ekstra højt.
Frem med køkkenskabenes trofaste kammerater, dyk ned i fryserens rester og hovedet ind i køleskabets efter de sidste af ugens slatter.
Alt i en pande og så bare frem med gaflen.
#kæmpefan
Er du også det, så lad os lige hurtig suse over den her omgang af en one pot pasta.
One pot pasta med chorizo, tomat og ost
- Hvilken pasta? Jeg har brugt penne, men du kan bruge lige den form på pasta, som du har i gemmerne.
- Kan jeg bruge frisk pasta? Jeps, så sænker du bare tilberedningstiden.
- Hvilken tomatsauce skal jeg bruge? Nap et glas færdig tomatsauce - der findes et hav af gode saucer på hylderne i supermarkedet, som gør det nemt at lave one pot pasta?
- Kan jeg udelade madlavningsfløde? Ja, det kan du sagtens og det samme med parmesan, hvis du ikke er på det hold.
- Kan retten laves i en gryde? Yes, ingen problem, jeg er bare svært glad for madlavning på pande.
- Kan jeg bruge noget andet end chorizo? Ja, er du mere til pepperoni eller anden pølse, så brug den.
- Vegetarisk? Hiv chorizo ud og til ¼ tsk chiliflager, 1 tsk paprika og ½ tsk hvidløgspulver for smag.
[yellowbox]Nyhed: Tag bedre billeder med din Iphone [/yellowbox]
Flere nemme opskrifter med pasta
- Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce
- Græsk pastasalat
- One Pot Pasta / Frisk pasta med forårsgrøntsager
One pot pasta med chorizo, tomat og ost
Ingredienser
- 50 g chorizo i skiver
- 250 g små tomater, halveret
- 3 dl tomatsauce
- 5 dl vand
- Salt/peber
- 2 tsk oregano
- 200 g pasta
- 0,75 dl madlavningsfløde
- 3 spsk revet parmesan, kan udelades
- 2 håndfulde frisk babyspinat
- 1 kugle frisk mozzarella
- Frisk basilikum
Sådan gør du
- Steg chorizoskiverne på en stor pande til de begynder at tage farve og tilsæt så de halve tomater. Svits dem med 30 sekunder.
- Tilsæt tomatsauce, vand, salt, peber og oregano til panden.
- Kom pastaen i saucen og rør, så pastaen er dækket med sauce. Kog det hele op og skru herefter ned til svag/medium varme og lad det simre til pastaen er næsten tilberedt (cirka 5 minutter længere end hvad pakken angiver af tilberedningstid når du tilbereder pasta sådan her)
- Tilsæt madlavningsfløde og parmesan og rør det godt rundt.
- Kom den friske spinat i panden og lad den falde sammen - cirka 1 minut.
- Bræk mozzarellakuglen i mindre stykker og fordel dem i panden. Drys med frisk basilikum og server straks.
Skriv en kommentar