"Suppen er en lækker måde at få brugt rodfrugterne på. Den er sundheden selv og hvis den skal være helt ultimativ kan den laves uden fløden. Med topping af den røgede skinke og de skarpe porrer er det en smagfuld portion varme, mens der ventes på foråret. Brødskålene er en smule nørdede, men simpelthen så geniale at servere i. De holder tæt på suppen og gør det ud for brødet der serveres til supper. Og så er det altid godt med lidt blær."
Ingredienser
- 3 kartofler
- ½ knoldselleri
- 1 gulerod
- 1 porrer
- 2 fed presset hvidløg
- 1 spsk tørret timian
- 1 liter hønsefond eller 2 terninger+1 liter vand
- ½ dl madlavningsfløde
- Salt
- Peber
- ½ dl hakket persille
- 1-2 stykker serranoskinke
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Skær alle grøntsagerne i små terninger. Fratag den hvid nederste del af porreren fra til topping og skær resten af porreren i ringe. Svits alle grøntsager og hvidløg i lidt olie i en stor gryde. Hæld bouillon og timian over og kog det hele i ca. 30 min under låg. Når grønsagerne er møre, blendes suppen enten med en stavblender eller i en blender. Kom fløde i og smag til med salt og peber. Halvdelen af persillen tilsættes lige inden servering.
- Til topping snittes den hvid del af porreren i tynde ringe. De ristes i lidt olie på en pande og krydres med rosmarin, salt og peber. Skinkestykkerne ristes på panden til de er sprøde og lægges på fedtsugende papir. Klippes i små stykker.
- Brødskålene lunes i ovnen ved 200 grader i ca. 5-7 min, intil de er let sprøde indeni. Skålene fyldes halvt op med suppen. Drys lidt porreringe, skinketern og persille over suppen og server straks.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
Helene L Pedersen
Hej Loui
Vil prøve din opskrift som lyder rigtig lækker. Men kan ikke finde opskriften på brødskålene.
Helene
Louiogbearnaisen
Hej Helene,
Tak for din kommentar og spørgsmål til opskriften.
Du kan finde opskriften på brødskålene her:
http://staging-1686749498.louiogbearnaisen.dk/2013/04/bagte-brodskale-perfekte-til-supper-gryderetter-og-dips.html
Skriv endelig igen og fortæl os om resultatet :-)
Hav en fortsat skøn dag
Christine
Hej,
Synes den her suppe lyder rigtig lækker. Dog synes jeg godt at knoldselleri kan have en meget gennemtrængende smag, som jeg ikke er så vild med. Tror du at suppen vil være ligeså lækker, hvis man bruger pastinak el.lign. i stedet? :-)
Loui
Hej Christine
Du kan sagtens udskifte knoldsellerien med anden rodfrugt. Den vil selvfølgelig ikke få helt sammen smag, men jeg er sikker på den vil blive god :)