"Jeg har været på jagt i diverse supermarkeder og bagere. Jagten gik på lækkert brød der kunne bruges til madpakken. Men jeg måtte opgive, for ligemeget hvor meget jeg søgte på hylder og kurve, så var det ikke muligt at opstøve inspirende, sundt brød nogen steder. Det er dyrt, det er kedeligt og det er fyldt med alle former for unødvendige tilsætninger.
Så det endte med en pakke gær i kurven og så hjem og lede opskriftssamlingen igennem.
Det blev til den her opskrift fra "Alt for damerne". Super lækre og saftige boller, der kan spises som de er eller fyldes med gode ting og sager. Parmaskine, pesto, salat, laks, ost - der er uendelig mange lækre muligheder.
Næste gang bliver noget af melet udskiftet med hvid hvedemel, for et grovere variant og måske en håndfuld gulerødder bliver smidt i."
Saftige frokostboller med spinat
16 stk
- 300 g frossen hakket spinat
- 25 g gær
- 3 dl lunken vand
- 2 del yougurt naturel
- 3 tsk groft salt
- 2 tsk stødt koriander
- 1,5 dl solsikkekerner
- 1 tsk citronsaft
- 180 g durummel
- ca. 600 g italiensk hvedemel (tipo 00)
- Olivenolie
- Groft flagesalt
Tø den frosne spinat op, kom den i en si og pres vandet helt ud af den.
Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt youghurt. Kom dernæst salt, koriander, citronsaft, solsikkekerner og durummel i og rør det hele godt sammen. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Dejen skal være blød, men ikke klistret. Når dejen har den rette konsistens, tildækkes den og hæver 1 time.
Kom dejen ud på en bord drysset med mel og ælt den 2-3 gange let med hænderne. Skær den ud ud i 16 stykker og kom stykkerne på en bageplade. Stykkerne skal ikke foldes for meget, de skal bare lægges på pladen uden at formes. Lad bollerne efterhæve tildækket 1 ½ time.
Dryp olivenolie udover bollerne og drys med salt. Bages ca. 20 min ved 225 grader.
Julie
Hej Loui,
Tror du det vil gøre en stor forskel hvis man erstatter den italienske hvedemel med almindelig hvedemel?
Loui&bearnaisen
Hej Julie
Det italienske hvedemel gør brødene mere "seje", men du kan sagtens bruge almindeligt hvedemel.
God weekend :)
Loui
Birte:
Tak :) De var også super gode, og spinaten holdt dem godt saftige flere dage efter, uden de blev kedelige.
Brødet:
Tak :) Det lyder som en god ide, vil jeg prøve næste gang, de skal laves.
Louise
Brødet
De ser virkelig gode ud, dem tror jeg at jeg vil prøve. Jeg kunne forestille de også ville være gode med lidt ekstra flage salt på toppen, mens de hæver.
Newyorkerbyheart
Hvor ser de lækre ud, de må prøves :-)
Mange hilsner
Birthe