Madmuffins er bare genialt til madpakken, så her er endnu et bud på en lækker udgave. Opskriften er nem, hurtig og giver de skønneste muffins jeg længe har fået. Tilpas svampede, luftige og mættende. Prøv dem!
I min version er der kommer grovmel og olie ind, sukker og smør ud. Da de er bagt med bagepulver, skal de helst fryses ned hvis de gemmes flere dage, ellers kan de blive kedelige.
Jeg hapser en til eftermiddagsteen, efter mit næste projekt: Muffins med kylling og mango.
Ingredienser
- 2 æg
- 3 spsk sukker
- 1 revet æble - gerne syrligt
- 1 stor revet gulerod, eller 2-3 små
- 2 dl græsk yoghurt
- 3 spsk neutral olie
- 3 dl hvedemel
- 1 dl grovmel
- 1 tsk kanel med top
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk groft salt
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker skummende og luftigt - det tager min. 5-6 min. Tilsæt forsigtig revet æble, gulerod, yoghurt og olie og bland det hele forsigtig sammen, så luften ikke slås ud.
- I en anden skål sigtes mel, bagepulver, kanel og salt sammen. Bland disse tørre ingredienser i dejen.
- Dejen fordeles i smurte muffinsforme og bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.
- Lad dem køle af på en bagerist.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
Rikke
Hej
Kan man erstatte græsk youghurt med skyr?
VH Rikke
Loui&bearnaisen
Hej Rikke
Jeg har ikke prøvet det, men giv det et forsøg :)
Skyr har en anden smag end græsk yoghurt, så dine muffins vil få en anden smag - kom evt. lidt mere honnning i dem.
Rikke
Hej
Kan kan bruge skyr i stedet for græsk yoghurt?
Sarah
Uhhh, hvor er de lækre. Har lavet dem sammen med min datter idag og de var et hit:-) Er det meningen, at de er lidt *dej*agtige i midten?
Loui
Hej Sarah
Er glad for, at høre I kunne bruge dem :) Nej, de skulle gerne være gennembagte, som hvis det var "muffins/brød" - så næste gang, så prøv at give dem lidt mere. Bagetiden varierer meget fra ovn til ovn.
Ditte
De lyder lækre - men hvis jeg nu ikke har yoghurt/creme fraiche kan man så nøjes med mælk?
Loui
Hej Ditte
Det kan du godt, de vil bare ikke blive ligeså saftige som med yoghurt/cremefraiche :)
Sarah
De ser gode ud, men du skriver de er uden sukker? Men du skriver også der skal sukker i?
Loui
Hej Sarah
Jeg skriver at sukkeret kom ud, men jeg skiver ikke at de er uden sukker. Jeg har reduceret sukkeret væsentlig og derfor er der kun 3 spsk i.
Mange hilsner
Louise
Stephanie
De ser super gode ud! Har du nogen ide om hvor de ligger kaloriemæssigt?
Loui
Hej Stephanie
Nej, desværre. Jeg næringsberegner ikke maden her, da jeg simpelthen gør det for meget på studiet :)
For mig vil 1 muffin udgøre et mellemmåltid, men det er jo meget individuelt alt efter hvor mange kalorier man har behov for.
Mange hilsner
Louise
Doris
Hej Loui.
Tak for en masse dejligt inspirerende opskrifter,som jeg bruger flittigt, jeg blev helt forundret da det gik op for mig, at du er så ung.Du virker som en meget erfaren kok/bager.
Dejligt at du har tid til bloggen, selvom du er under uddannelse.
VH Doris Bødker
Loui
Hej Doris
Tusind tak for de fine ord :) er glad for du kan bruge bloggen.
Mad er min store passion og har altid været det - så erfaringen kommer vist af en masse nørderier og alt for meget tid i køkkenet.
Men jeg klager ikke, for der er der jeg har det bedst :)
Mange hilsner
Louise
Christine Ilsøe
De ser vanvittigt lækre ud! Dem må jeg snart prøve efter :)
Loui
Tak :)
De blev også ret gode, så jeg har da også lige snuppet et par stykker med på arbejde idag.
God weekend :)
Louise