"I følge af at have haft diabetes sådan cirka altid, er jeg blevet præget. Jeg ejer ikke en sød tand, i stedet hviner det, når jeg får mad der bare er en smule over til den søde side. Men hvor jeg ikke har en sød tand, har Bette bror og Ma'mor munden fuld af dem.
Den her chokoladekrans gik rent hjem og det varede ikke længe inden halvdelen var forsvundet og de var helt saglige.
Så når noget sødt skal testes og godkendes, ved jeg altid hvem det skal afprøves på. Den her chokoladekrans blev en succes, med kommentareren fra Bette bror: Jeg kunne spise den hver dag.
Og fra ma'mor: mmm.. (med munden fuld af trejde stykke)."
Ingredienser
Dej
- 1 dl kærnemælk
- 25 g gær
- 100 g blødt smør
- 10 g sukker
- 200 g hvedemel
Fyld
- 70 g marcipan
- 65 g blødt smør
- 50 g sukker
- 200 g mørk chokolade
- 100 g hakkede, smuttede mandler
- 1 æg
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
Dej
- Lun kærnemælken til den er håndvarm
- Rør gæren ud i den lune kærnemælk.
- Kom resten af ingredienserne i og ælt dejen glat og smidig.
- Lad dejen hæve tildækket i 20 min.
Fyld
- Pisk marcipan, blødt smør og sukker godt sammen til en smørbar masse. Hak chokoladen groft.
- Rul dejen ud den en rektangel i ca. 3 mm tykkelse.
- Smør marcipanmassen på hele fladen og drys med den hakkede chokolade.
- Rul dejen sammen på den lange led, som en roulade.
- Form den til en krans på en bageplade og stik enderne ind i hinanden, for at lukke den godt sammen.
- Klip med en saks halvt ned i dejen og vip snitterne skiftevis til den ene og den anden side.
- Kransen dækkes til og hæver et lunt sted i 45 min.
- Pensles med sammenpisket æg, drys med mandler og bag ved ca. 220 grader (alm. ovn) i ca. 10-15 minutter til den er gylden.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
Lotte
Kan man lave den om aftenen og lade den koldthæve natten over og bage om morgenen?
Loui&bearnaisen
Hej Lotte
Det har jeg ikke prøvet, men det tænker jeg godt du vil kunne ved at bruge 5-10 g gær i stedet.
Mange hilsner
Louise
Jette
Hej Loui
Jeg har kik på denne krans til et par kaffegæster på fredag eftermiddag, men et par spørgsmål presser sig på! Kan den bages torsdag aften og evt. lunes i ovnen fredag? og vil et par af de sæsonaktuelle æbler i små tern kunne tilføjes fyldet uden problemer med bagetid osv?
På diverse fotos ovenfor ser det ud som om du har skåret kagen igennem og flyttet stykkerne, i stedet for at klippe og vippe, eller ser jeg forkert?
Og tak for en meget inspirerende blog.
Mange hilsner
Jette Olsen, Korup
Loui
Hej Jette
Hmm, jo, det tror jeg godt den kan, har ikke prøvet det. Det er efterhånden lang tid siden, jeg har lavet den.
Æblerne kan du godt tilsætte, men måske skal du reducere fyldet lidt, da der er meget væde i æbler + forlænge bagtiden.
Ja, det kan jeg godt se de ligner, men den er godt nok klippet :)
Mange hilsner
Louise