Nemme og lækre spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser, som er perfekte som appetizer, tapas eller til børn. Få opskriften her:
Mangler du lige et nem appetizer eller snack?
Måske til ..
..Den vognfuld glade studenter, som kommer susende lige om lidt?
..Velkomstdrinken til havebrylluppet, du har på planen i juli - sammen med gigantisk solskin?
..Som dessert til tapasgildet på terasssen med naboerne?
Det kunne også være ..
..En sjov og nem snack, du kan lave med børnebørnene når du lige har kaperet dem en uge i sommerferien?
Got ya!
Frem med grillspydene, bag en stak pandekager (eller køb dig til dem) og så har du sommerens fineste snack.
Og jep, den er bare nem.
Men inden du drøner til opskriften, så lad os suse over dem her:
Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser 101
- Den skal lige have lidt ekstra? Drys med hakkede nødder eller chokolade på pandekagerne inden, du ruller dem sammen.
- Du er ikke vild med Nutella? Frem med marmelade, peanutbutter, karamelsauce eller lav dem helt uden smørelse.
- Kan der bruges købe pandekager? Ja da - lun dem nogle sekunder i mikroovnen inden, du rulle dem, så undgår du, at de går i stykker.
- Hvad med en god pandekageopskrift? Nap den her; klassiske pandekager
- Kan de spydene laves på forhånd? Well, et par timer, men gemmer du dem for længe, så suger sumfiduserne jordbærsaften.
Tip til frugtspyd med jordbær:
Kom jordbær på træspyddet først, så undgår du at skumfiduserne hænger fast og klistre, når du kommer dem på på spyddet.
Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser
DET SKAL DU BRUGE
- 8 grillspyd i træ
Ingredienser
- 4 pandekager
- 4 spsk nutella
- 24 jordbær
- 16 skumfiduser
- 1 spsk flormelis, valgfri
Sådan gør du
- Smør pandekagerne med nutella og rul dem sammen.
- Skær pandekagerne ud i 2 cm stykker.
- Kom skiftevis jordbær, skumfiduser og pandekager på grillspydene.
- Læg dem på et fad og sigt flormelis ud over.
- Server!
Skriv en kommentar