Den hurtigste vej til hjemmebag på en forårssøndag.
Jeg har aldrig begivet mig ud i det berømte, engelske bagværk før - også kaldet scones. Og faktisk har jeg heller aldrig fået smagt scones før nu!
Der er 100 måder at lave scones på og ligeledes hvordan de skal være. Men da jeg ikke har noget sammenlignings grundlag, hvilket kan være en ret rar ting nogle gange, var det bare at finde en opskrift.
Men det kan man jo ikke bare, når man er madnørd, så jeg faldt i googlefælden og fik researchet lidt på hvordan perfekte scones er. Og hvordan er så det? Ja, det er jo lige det - har simpelthen konkluderet, at det må kræve en studietur til det britiske :)
De her scones er en opskrift fra "Bolig-liv", den kan findes lige her. Jeg har lavet lidt ændringer i fedt- og sukkermængden, men ellers er den lige efter. Den flotte runde form, lavet med udstikker, skal der tænkes til - dog smager de ligeså godt rustikke.
Spis dem med det samme - de bliver hurtig tørre, når de er bagt med bagepulver.
Evt. kan de fryses og lunes i ovnen.
_________________________________________________________________________________________
Ingredienser
- 2,5 dl kærnemælk
- 2 æg
- 150 g blødt smør
- 35 g sukker
- 25 g bagepulver
- 1 tsk vanijlesukker
- 600 g hvedemel
- 100 g hakket mørk chokolade
Sådan gør du
- Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet dej.
- Form dejen til scones - firkantede eller runde.
- Pensl med sammenpisket æg og bag dem ved 170 grader i ca. 20 min, til de er gyldne.
- Spises nybagte - kan fryses.
Skriv en kommentar