Øhh, Louise - er der ikke chokolade på en toscatærte?
Well..
Ehm..
Det er noget bageren har fundet på.
Toscatærten smager fremragende uden.
..Og jeg brændte 3 baljer chokolade på i mikroovnen.
450 g.
Ætset ind i ikea-skålen.
Og resten af køkkenet.
Det overophede chokolade har en helt speciel duft, som bliver hængende i dagevis.
Og giver et spøjst vif' til popcornene.
Så.
I muggenhed (og mangel på chokolade) blev der rakt tunge til bagerens påfund
Vi kører toscatærte uden chokolade, hvilket egentlig også fungerer - næsten endnu bedre. Især med en klat syrlig, fuldfed cremefraiche on the side.
Yes, det er en kræs.
Og sidste udkald inden, der går kanel, nelliker og kardemomme i alle de søde sager i december.
Det er nu også meget godt.
Især spist i juletræets skær..
Og jep, weekenden er planlagt - du finder mig ude i juletræsplantagen med sav og tophue. Det helt store smil fremme og med en mand, som helt sikkert håber, vi kan gøre det på under 2 timer i år.
Den bliver svær.
Juletræ er en seriøs sag, som tager sin tid.
[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]
Ekstra stort, ekstra tykt og med den helt rigtige top.
Du ved, ikke for tjavset, men alligevel heller ikke alt for mange grene, så man ikke kan se, at der er en top.
Well..
Jeg tænker, der skal madpakke aka. bestikkelse med.
Toscatærte i rygsækken.
En hapser til de svære beslutninger, som jo helst skal tages i fællesskab.
Nogle mere interesseret i afstand mellem grangrene end andre ;-)
Forresten.
Tærten fik et tvist. Et strejf havsalt i karameltoppen.
Lidt spark til alt det søde.
Arhmen, jeg siger dig, den er farlig - og heftig. Toscakagen kræver en seriøs sød tand.
Men har du munden fuld, så springer du bare på (og knapper buksen godt op).
Toscatærte 101
- Yrk, mørdej! I hear you, den kan være noget fedteri. Så jo, du kan godt springe let og elegant over mørdejen og hive en op af køledisken, hvis det kniber med overskuddet. Ingen løftede øjenbryn herfra.
- Vild med den ekstra sprøde bund? Forbag mørdejen 10-15 minutter inden, du fordeler mazarinmassen på.
- Jeps, nødderne kan være lige præcis dine favoritter. Valnødder, pecannødder, cashew, pistacie .. du styrer showet og knaset.
- Du gider ikke bakse med tærten lige inden, gæsterne kommer? Well, den er også bedst efter, at den lige har sat sig. Bag den gerne timer eller dagen før servering.
- Frysning? Naah, det bliver ikke rigtig godt med mørdejen og karamellen.
- Klassisk chokolade på kanten? Du temperer bare løs og pensler kanten. Eller napper den nemme løsning og pjasker et mønster på toppen. Du ved, helt skødesløst pænt.
[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]
Ingredienser
Mørdej
- 250 g hvedemel
- 70 g flormelis
- ⅛ tsk salt
- 125 g smør, koldt
- 1 æg
Mazarin
- 100 g sukker
- 150 g marcipan
- 75 g smør, blødt
- 10 g hvedemel
- 2 æg
Nøddekaramel
- 75 g hasselnødder, grofthakkede
- 75 g mandler, grofthakkede
- 120 g smør
- 120 g sukker
- 25 g mørk sirup
- Havsalt
Sådan gør du
Mørdej
- Bland mel, flormelis og salt i en skål.
- Skær smørret i tern og smuldr det sammen med mel og flormelis.
- Saml dejen med ægget - ælt ikke for meget, dejen skal blot samles.
- Pak mørdejen ind i et film og tryk den godt flad. Kom den i køleskabet i min. 30 minutter.
- Rul mørdejen ud, så den passer til en tærteform på 24 cm.
- Fordel dejen i tærteformen og tryk den godt til i kanterne. Fjern overskydende mørdej.
- Prik med en gaffel mørdejsbunden.
- Stil tærteformen med mørdejen i køleskabet, mens du laver mazarinmassen.
Mazarinmasse
- Riv marcipanen groft og kom den i en skål med sukker.
- Ælt smørret i - enten med hænderne eller med en håndmixer på lav hastighed. Smørret skal være helt blandet med marcipan og sukker.
- Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hvert æg.
- Vend melet i mazarinmassen - her skal ikke piskes, massen skal blot være jævn.
- Fordel mazarinmassen over tærtebunden.
- Bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 20 minutter til mazarinmassen er gylden og let fast. Bliver mazarinmassen for mørk undervejs, så læg et stykke sølvpapir over.
- Tag tærten ud og lad den afkøle mens nøddetoppingen laves.
Nøddekaramel
- Kom smør, sukker og sirup i en lille gryde.
- Kog det op til en gylden karamel - jo mørkere, jo mere kraftig karamelsmag.
- Tag gryden af varmen og tilsæt de hakkede nødder og 1 nip halvsalt.
- Fordel nøddekaramellen på de bagte mazarintærte.
- Bag kagen yderligere ved 180 grader (varmluft) i ca. 3-5 minutter. Karamellen skal boble og nødderne skal få lidt farve - hold øje, det brænder nemt på!
- Tag toscatærten ud og lad den afkøle helt inden servering.
Cecilie
Hej Louise
Jeg oplever ofte, når jeg laver mørdej, at den bliver sådan lidt tør og ‘crumbly’. Jeg synes jeg følger opskriften ret præcist. Så hvad kan være gået galt?
Dbh
Cecilie
Louiogbearnaisen
Hej Cecilie,
Det lyder til, at der skal mere væske i, hvis du oplever, at den er tør og smuldrer. Den kan være lidt forskelligt, hvor meget vand melet suger, så tilsæt vand 1 spsk af gangen, og så skal det være meget koldt vand.
Ellers så kan det være, at dit køkken er for varmt, når du ruller dejen, så du ender med at skulle tilsætte for meget mel for at kunne rulle mørdejen ud.
Lad mig høre hvordan det går, næste gang du bager mørdejen!